Frikadeller med kartoffelsalat, pesto, feta og grøntsager

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • Frikadeller
  • 100 gramgulerødder*
  • 2 stkløg
  • 500 gramhakket svinekød
  • 1 tsksalt
  • 1 stkæg
  • 1 dlmælk
  • 40 gramrasp
  •  peber
  •  smør
  •  olivenolie
  • Kartoffelsalat
  • 650 gramnye kartofler
  • 0.5 stkagurk
  • 10 stkcherrytomater
  • 300 gramgulerødder*
  • 60 gramrød pesto
  • 100 gramkryddermarineret salatost
  • 0.5 pottefrisk oregano
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Frikadeller med kartoffelsalat er en klassiker. I denne opskrift har vi piftet den klassiske kartoffelsalat lidt op med pesto, feta, grøntsager og frisk oregano. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skræl kartoflerne og kog dem i rigeligt med saltet vand, til de er lige nøjagtigt møre, når du prikker i dem med en gaffel. Pas på de ikke får for meget - så falder de fra hinanden, når de røres sammen med de øvrige ingredienser.

2. Hæld vandet fra kartoflerne og overhæld dem med koldt vand, så de køler af. Halver dem herefter.

3. Imens kartoflerne koger giver du dig i kast med dellerne. Riv gulerødderne på den fine side af et rivejern og hak løget fint. Rør kødet sammen med salt i en skål. Rør herefter gulerødder, løg og æg i farsen.

4. Tilsæt mælk og rasp og rør til konsistensen er som tyk havregrød. Er den for tynd, tilsætter du lidt mere rasp. Er den for fast, tilsætter du mere mælk.

5. Steg en prøvedelle og smag til med salt og peber, så den er, som du vil have den. Steg frikadellerne i en blanding af smør og olivenolie til de er gyldne.

6. Mens frikadellerne hygger sig, skyl agurk og tomater og skær agurken i mindre stykker og halver tomaterne. Skræl gulerødderne og skær dem enten i små tern eller riv dem på den grove side af rivejernet.

7. Bland kartoflerne med pesto, agurk, peberfrugt, tomater, feta, olien fra fetaen og frisk oregano.

8. Server de lækre frikadeller med kartoffelsalat. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære tomater i halve og agurker i mindre stykker. De kan også skrælle gulerødderne.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre