Tips til ugens indkøb

Husk altid at tjekke vores praktiske liste over ingredienser, du generelt skal være opmærksom på, når du laver mad til børn – særligt børn under tre år. Du finder listen her.

Vi lægger ud med den nemmeste tomatsuppe med kød- og melboller, der er et stort hit hos de fleste børn – og forældrene der skal lave den! Vi har brugt færdige boller for at gøre det ekstra nemt. Køb dem i supermarkedet på frost – du kan både få alm. kød- og melboller eller vælge kyllingekødboller.

Tirsdagens vegetarpasta er ret god til børn! Den er lavet med spinat og kikærter, og kikærterne er nemme at pille fra, hvis ungerne får ticks og røde knopper ved tanken. Men tag dem med i køkkenet og lad dem hjælpe med at smage til – så plejer nye smage at glide nemmere ned.

Onsdag er der gratineret kyllingebolognese til to dage på menuen. Opskriften er til to dage, så husk at gemme halvdelen til torsdag. Vi har brugt færdigrevne rødbeder, der fås på pose i de fleste supermarkeder. Men du kan selvfølgelig også bruge friske rødbeder og rive dem selv eller bruge gulerødder.

Fredag slutter vi med mørbradbøffer med rodfrugtfritter. Igen har vi brugt frosne rodfrugter for at gøre det så nemt som muligt. Men du kan også købe en pose friske og skære dem ud til fritter. Hos Mambeno har vi ingen løftede pegefingre – du vælger helt selv, hvad der passer bedst til dig og din familie!

Køb alt færdigt eller lav selv

Hos Mambeno ved vi, hvad det vil sige at være en børnefamilie med fart på! Derfor kan du vælge at købe alt i supermarkedet – eller lave en del fra bunden. Bare klik på kokkehuerne i ingredienslisten.

I ugens madpakker har vi bl.a. brugt vores nye veganske chokoladecreme. Det er en helt hellig udgave af den klassiske Nutella – lavet på butterbeans! Og den er altså ret god, selvom det måske lyder mærkeligt. Prøv selv!

Vi har også brugt æggesalat, som du selvfølgelig kan købe færdig – men også nemt kan lave selv. Tryk blot på kokkehuen i ingredienslisten.

Du kan også prøve vores lækre opskrifter på knækbrød og madpakkeboller – der er kokkehuer i ingredienslisten!

 

Print eller gem din madplan

For at få den fulde madplan inkl. en smart ugemenu til køleskabet, alle opskrifter og tips til de enkelte dage, skal du printe eller gemme madplanen på din mobil eller tablet. Klik på PRINT/GEM MADPLAN øverst på siden.

Inden du begynder at bruge madplanen, er det en god idé at klikke dig forbi siden “Sådan bruger du madplanerne”. Her kan du se en lille instruktionsvideo, og du får også en masse gode tips og tricks til, hvordan du får allermest ud af Mambeno på både computer, mobil og tablet.