Børnevenlige vegetaropskrifter

Det er både lækkert og nemt at lave vegetarmad – eller opskrifter med meget lidt kød.

I mange af opskrifterne kan du selv vælge, om det skal være en vaskeægte vegetarret, eller om du vil tilføje lidt kød til retten.

Lækre vegetarretter og mindre kød

Klassisk kartoffelsuppe med parma kan selvfølgelig laves, hvor man drysser med ristede og saltede solsikkekerner i stedet for den sprødstegte parmaskinke. Eller du kan tilføje lidt kylling til vores lækre champignonsuppe med groft flute. Man bestemmer jo helt selv, men vi har masser af opskrifter på børnevenlige retter, hvor man slet ikke behøver kød.

Børnevenlige vegetardeller

Børnevenlige vegetardeller er lavet af linser, gulerødder og kartofler og serveres med bulgur eller ris og en hurtig tomatsauce. Dellerne er også perfekte i madpakken dagen efter og er en god måde at få linser og masser af grøntsager i ungerne på.

Risotto med asparges og tomater er en lækker cremet risotto med svampe, som giver masser af umami. Den er drysset med friske asparges og tomater for ren lækkerhed. Her vil det ikke gøre noget, hvis ungerne impulsivt og fem minutter i spisetid spiste hos naboen, så der var en ekstra portion til de voksne..!

Masser af nemme salater

Hvis du har lyst til en frisk salat uden kød, så er nudelsalat med masser af grønt et sikker hit.

Det er en sund vegetarsalat med masser af sunde og grove grøntsager, f.eks. fintsnittet rødt spidskål eller rødkål, og vendt i en asiatisk sur-sød-dressing. Det er også en perfekt ret at have med i voksenmadkassen eller servere i en buffet eller i et sammenskudsgilde.

Mambeno har masser af sunde supper, som er virkelig nemme at lave helt uden kød eller kun med en lille smule. Kartoffel-sellerisuppe er en total lækker ret til de våde efterårsdage, hvor alle skal have varmet fingre og tæer og man kan toppe med ristede kerner eller sprødstegt bacon. Gulerodssuppe med karry og kokos er en mere spændende gulerodssuppe, som er helt vildt børnevenlig og mega sund. Bedre bliver det ikke.

Nemme fuldkornstortillas

Hvis man gerne vil have lidt ekstra til supperne eller har brug for en let ret til aften eller snack, så er quesadillas med masser af grønt vejen frem. Det er fuldkornstortillas, som er fyldt med grøntsager og ost og bagt i ovnen eller grillet på grillen. Helt vildt nemt og helt vildt lækkert.

Så selv for vegetar-skeptikerne, så findes der masser af lækre retter, hvor ingen mangler kødet, fordi der er så mange lækre grøntsager og så meget smag. Prøv selv, hvis du er i tvivl.