Lidt om opskriften
35 min
0 min
Vegetarisk one pot pasta med squash, cherrytomater, peberfrugter og rødløg - og rørt op med cremet rød pesto. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkrødløg
- 1 fedhvidløg
- 10 stkcherrytomater
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stksquash
- 400 gramfuldkornspasta
- 2.5 dlcremefine 15%
- 6 dlvand
- 90 gramrød pesto
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- revet parmesan
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Hak rødløg og hvidløg fint. Skyl tomaterne og skær dem i halve.
2 Skyl peberfrugten, fjern kernehuset og skær peberfrugten i tern. Skyl squashen og riv den på den grove side af et rivejern.
3 Kom grøntsagerne og alle de øvrige ingredienser i en stor gryde og bring det hele i kog. Husk at røre i gryden undervejs. Skru ned for varmen og lad retten simre på mellemvarme i ca. 15 min. til pastaerne er færdigtilberedt.
4 Smag til med salt og peber og server retten i skåle toppet med parmesan. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine mindre børn skylle tomaterne og peberfrugten.
Ekstra smag: Vend friskhakket persille i retten inden servering.



