Farvet snobrød med havregryn - til bål eller grill

Ingredienser

( Ca. 8 stk. )

  • 2 dlkoldt vand
  • 1 dlkogende vand
  • 25 gramgær
  • 25 gramrapsolie
  • 1 tsksalt
  • 400 gramhvedemel
  • 75 gramhavregryn
  •  ketchup
  •  snobrødspinde
  •  rød frugtfarve
  •  grøn frugtfarve
Føj til indkøbsliste
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Alt det andet

Farvet snobrød med havregryn - til bål eller grill

I samarbejde med

4.3, Mambeno-favorit!

Hvem har sagt, at snobrød kun kan laves af almindelig, hvid dej? I hvert fald ikke os! Og derfor har vi her lavet en udgave af den klassiske snobrødsopskrift, der er ekstra festlig: Vi har nemlig kommet lidt frugtfarve i snobrødene, så de bliver både fine og farverige. Perfekte til grillen eller bålet. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 2 dlkoldt vand
  • 1 dlkogende vand
  • 25 gramgær
  • 25 gramrapsolie
  • 1 tsksalt
  • 400 gramhvedemel
  • 75 gramhavregryn
  •  ketchup
  •  snobrødspinde
  •  rød frugtfarve
  •  grøn frugtfarve

Fremgangsmåde

1. Rør koldt og kogende vand sammen, så det er lillefingerlunt. Så har vandet den perfekte temperatur, der kan få gæren til at udvikle sig, og du undgår at bruge lunkent vand fra hanen - det er ofte ikke helt rent. Rør herefter gæren ud i vandet.

2. Tilsæt olie, salt, mel og havregryn og rør godt. Sæt røremaskinen på fuld drøn og lad den røre i 5-10 minutter til dejen begynder at slippe skålen. Bruger du hænderne, så er det bare med at smøge ærmerne op og ælte derudaf. Du får gode muller af det!

3. Dejen skal være blød og lidt fedtet, men den skal ikke hænge fast i fingrene. I så fald skal den have en tur mere i røremaskinen eller lidt mere mel.

4. Del dejen i tre stykker og tilsæt de frugtfarver, du ønsker, til de tre dejklumper. Du skal ælte farven godt ind i dejen - tilsæt evt. lidt mel til æltning.

5. Dæk dejen til og lad den hæve i ca. 30 minutter på køkkenbordet. Du kan også lave dejen om formiddagen og derefter stille den i køleskabet i skålen dækket med husholdningsfilm, indtil den skal bruges.

6. Lav små klumper af dejen og tril dem til lange pølser. Sæt de tre forskellige farver dej sammen og sno dem omkring en snobrødspind.

7. Bag snobrødene over gløderne i bålet, i et bålfad, over resterne af kullene i grillen eller - og det kan man faktisk også godt - over den tændte gasgrill. Men det kræver nok en skammel for de mindste at stå på - og et voksent øje og en hjælpende hånd!

8. Træk snobrødene af pindene, når de er gyldne og lyder hule, når du banker på dem. Det gør ikke noget, de er lidt sorte hist og her. Husk blot at passe på når du tager brødene af pindene - de er nemlig mega varme indeni!

9. Fyld dem herefter med ketchup og husk servietter til ketchup-fingrene. Og så er det bare med at knase derudaf. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at blande ingredienserne til dejen. De kan også hjælpe med at ælte de fine farver i dejen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre