Lidt om opskriften
35 min
0 min
Denne pastaret smager virkelig skønt, og så er den nem at lave. Kødbollerne bages i ovnen, og tomatsovsen er bl.a. lavet på en nem frossen ratatouilleblanding. Hele herligheden toppes med parmesanost. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 500 gramhakket svinekød
- 500 gramfrossen ratatouille
- 1 dåsehakkede tomater
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 250 gramspaghetti
- revet parmesan
- bagepapir
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skræl løget og hak det fint - brug evt. en minihakker. Rør kødet sammen med løg, salt og peber.
2 Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Form små kødboller af farsen med en ske. Læg kødbollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag kødbollerne i ovnen i ca. 20 min.
3 Varm en gryde op med en sjat olivenolie og steg ratatouilleblandingen. Tilsæt hakkede tomater og bouillon og lad tomatsovsen simre i ca. 15 min.
4 Kog imens pastaen efter anvisningen på pakken.
5 Blend tomatsovsen med en stavblender og vend kødbollerne op i sovsen.
6 Server retten i dybe skåle og top med revet parmesanost. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at røre farsen sammen og forme små kødboller.



