Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Falafler er en slags vegetarisk frikadelle, som de fleste børn er ret vilde med. Her serverer vi dem sammen med sprøde kartoffelspyd, en grov salat med oliven og citronskal og tzatziki. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramkartofler
- 1 spsktørret timian
- 0.5 stkagurk
- 1 fedhvidløg
- 3 dlgræsk yoghurt
- 300 gramfalafler
- 30 gramsalatmix
- 0.5 stkspidskål
- 1 stkrødløg
- 100 gramkalamataoliven uden sten
- 1 stkcitron
- grillspyd
- bagepapir
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.2
Skyl og skrub kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Vend kartoflerne i olivenolie, timian, salt og peber og sæt herefter kartoflerne på grillspyd. Bag kartoflerne i ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir i ca. 20 min.3
Skyl agurken og riv den på den grove side af et rivejern. Vend agurk, presset hvidløg og græsk yoghurt sammen i en skål og stil til side.4
Opvarm falaflerne efter anvisningen på pakken.5
Skyl salaten og snit spidskålet fint - brug evt. et mandolinjern. Skær rødløget i små tern. Vend salat, spidskål og rødløg sammen med oliven, olivenolie og citronskal. Smag til med salt, peber og citronsaft.6
Server falaflerne sammen med sprøde kartoffelspyd, grov salat og tzatziki. Velbekomme!Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn vende kartoflerne i olivenolie, timian, salt og peber og komme dem på grillspyd.