Lidt om opskriften
35 min
0 min
Hjemmelavede nuggets, paneret i havregryn, serveret med lækker melonsalat. Opskriften er beregnet til to dage så gem halvdelen af den stegte kylling til lækre kyllingespyd i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramnye kartofler
- 200 gramhavregryn
- 2 stkæg
- 900 gramkyllingefilet
- 30 gramsesamfrø
- 0.5 stkmelon
- 1 stkrødløg
- 0.5 stkøkologisk citron
- 2 dlcreme fraiche 9 %
- 1 fedhvidløg
- 1 spsksød sennep
- bagepapir
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 210 grader varmluft. Skrub kartoflerne og skær dem i både. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, vend dem i lidt olie og bag dem i ovnen i ca. 25-30 minutter. Husk at vende dem undervejs.
2 Hæld havregrynene ud på en flad tallerken og tilsæt salt og peber. Pisk æggene sammen i en dyb tallerken.
3 Skær hver filet ud i ca. 4-5 mundrette stykker. Vend den første halvdel af kyllingestykkerne i æg. Vend dem herefter i havregrynene. Den anden halvdel af kyllingen skal steges uden paneringen og bruges til retten i morgen.
4 Steg både kyllingestykker med panering og dem uden på en pande i en god sjat olie. Gem kyllingen uden panering til aftensmaden i morgen.
5 Rist sesamfrøene på en tør pande, til de er lysebrune. Husk at ryste panden, så de ikke brænder på. Lad frøene køle af på en tallerken.
6 Skær vandmelonen i mundrette stykker. Skræl løget og skær det i tynde skiver. Bland melonen og løget sammen i en skål og smag til med saften fra en citron, salt og peber. Top med ristede sesamfrø.
7 Riv skallen fra citronen på den fine side af rivejernet. Bland med creme fraiche, presset hvidløg og sennep. Smag til med salt og peber.
8 Server de hjemmelavede nuggets med kartoffelbåde, citrondressing og melonsalat. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skære melonen i tern og blande salaten.



