Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker efterårsret med saftige kalvebøffer, kartoffelbåde, hokkaido-mos, stegte hokkaido-tern og Favoritsauce. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramkartofler
- 1 stkhokkaidogræskar
- 0.5 spsktørret timian
- 30 gramsmør
- 300 gramkalvebøffer
- 250 gramfavoritsauce
- 1.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 220 grader varmluft. Skrub kartoflerne og skær dem i både. Vend dem i olie på en bageplade beklædt med bagepapir og giv dem 25-30 minutter i ovnen.
2 Skyl græskarret og skræl eller skær skrællen af. Del græskarret i to, fjern kernerne og skær den ene halvdel i tern. Steg ternene på en pande i olie i 10-15 min. Tilsæt timian og smag til med salt og peber.
3 Skær den anden halvdel af græskarret i grove stykker. Kog dem møre i lidt vand i en gryde - det tager ca. 10 min. Hæld vandet fra, tilsæt smør og blend græskarret glat til en mos. Smag til med salt og peber.
4 Krydr bøfferne med salt og peber. Steg bøfferne på grillen eller på en pande i lidt olie. Steg dem 3-4 minutter på hver side efter smag og lad dem herefter hvile utildækket.
5 Bland Favoritsauce og fløde i en gryde. Varm op og smag til med salt og peber.
6 Server kødet skåret i tynde skiver med kartoffelbåde, græskarmos, græskartern og sauce som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til skære græskarret i tern - husk dog at holde øje og passe på fingrene!



