Lidt om opskriften
35 min
0 min
En nem og lækker tærte med laks og porre. Serveret med sesamstegte bønnefritter og en færdigrørt aioli. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 275 gramtærtedej
- 1 stkporre
- 225 gramlaksefileter
- 3 stkæg
- 200 gramhytteost
- 450 gramfrosne bønner
- 10 gramsesamfrø
- 200 gramaioli
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2 Fordel dejen i en smurt tærteform og skær evt. lidt af siderne, alt efter hvor stor din tærteform er. Prik bunden med en gaffel og bag bunden i ovnen i ca. 5 min. Tag bunden ud og skru herefter ovnen op på 200 grader varmluft.
3 Imens tærtebunden bager: Skær top og bund af porren, vask den grundigt og snit den fint. Fjern skindet fra laksefileterne og skær dem i mindre stykker. Rør æg, hytteost, porre, laks, salt og peber sammen.
4 Hæld fyldet over tærtebunden og bag tærten i ca. 25 min. til tærtefyldet har sat sig og tærten har fået en gylden overflade.
5 Vend bønnerne med olivenolie, sesamfrø, salt og peber. Kom bønnerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 20 min.
6 Server tærten med sesamstegte bønnefritter og aioli. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn vende tærtefyldet sammen.
Ekstra smag: Vend bønnefritterne med citronsaft og friskhakket dild efter tilberedning.



