Lidt om opskriften
15 min
0 min
Lynhurtig aftensmad med nemme grillspyd med pølser og grønt, som serveres med nye kartofler og tzatziki. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramnye kartofler
- 1 stksquash
- 4 stkfrankfurter
- 1 stkagurk
- 2 dlcreme fraiche 9 %
- 1 fedhvidløg
- grillspyd
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Fyr op under grillen - eller tænd ovnen på 225 grader varmluft.
2 Skrub kartoflerne og kog dem i rigeligt med saltet vand, til de lige nøjagtigt er blevet møre, når du prikker i dem med en gaffel.
3 Skyl squashen og skær den i grove tern. Skær pølserne i skiver. Sæt skiftevis et stykke pølse og et stykke squash på spyd.
4 Krydr spyddene med salt og peber og steg dem på grillen eller i ovnen i 10-15 minutter, til de har fået farve. Husk at stege dem på alle sider.
5 Skyl agurken og riv den på den grove side af et rivejern. Pres derefter væden ud af den revne agurk - du kan gøre det med hænderne eller i et rent viskestykke. Rør agurken sammen med creme fraiche og presset hvidløg. Smag til med salt og peber.
6 Server de lækre spyd med kartofler og tzatziki. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til skære squash i tern og pælser i skiver. De kan også sætte pølser og grøntsager på spyd.



