Lidt om opskriften
35 min
0 min
Her serverer vi lækre vegetarbøffer lavet af kidneybønner og serveret med sprød salat, rodfrugtfritter og blå ostesauce. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 dåsekidneybønner
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 1 spskpaprika
- 60 gramhavregryn
- 1 stkæg
- 0.5 terninggrøntsagsbouillon
- 500 gramfrosne rodfrugtfritter
- 2.5 dlcremefine 15%
- 1 spskmajsstivelse
- 75 gramCastello creamy blue
- 0.5 stkagurk
- 235 gramsalatskålen salatblanding
- rapsolie
- bagepapir
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
2 Skyl kidneybønnerne, pil skrællen af løg og hvidløg og hak det groft. Kom kidneybønner, løg, hvidløg, paprika, havregryn, æg og bouillon i en foodprocessor eller brug en stavblender. Blend det sammen til en fast og ensartet masse.
3 Varm en pande op med rapsolie og steg en lille prøvebøf for at smage til. Steg kidneybøfferne til de har en fast konsistens og en gylden overflade på begge sider.
4 Kom rodfrugtfritterne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem efter anvisningen på posen.
5 Hæld Cremefine i en kasserolle og bring det i kog. Rør majsstivelse sammen med lidt vand i et glas og hæld det i sovsen under omrøring til den har fået den ønskede konsistens.
6 Tilsæt osten og rør den ud i saucen. Smag til med salt og peber.
7 Skyl agurken og skær den ud efter eget ønske. Vend agurken sammen med salat, olivenolie, salt og peber.
8 Server veggie-bøfferne sammen med den sprøde salat, rodfrugtfritter og den lækre ostesauce. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dit barn skylle kidneybønnerne og fordele rodfrugtfritterne på en bageplade beklædt med bagepapir.



