Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker omgang nachos med kylling, kidneybønner, majs og masser af ost på toppen. Serveret med hjemmelavet guacamole, salsa og creme fraiche som tilbehør. Velbekomme!
Portioner
Ingredienser
- 450 gramkyllingefilet
- 1 dåsekidneybønner
- 285 gramløse majs
- 200 gramtortillachips
- 150 gramrevet ost
- 3 stktomater
- 1 stkrødløg
- 1 fedhvidløg
- 2 stkavocado
- 0,5 pottefriske koriander
- 1 tskspidskommen
- 250 gramcreme fraiche 18%
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Skær kyllingefileterne i mundrette bidder. Kom kidneybønnerne i en si og overhæld dem med vand. Dræn majsene for væde og skyl dem.
3 Varm en pande op med olivenolie, steg kyllingestykkerne og krydr med salt og peber. Tilsæt kidneybønner og halvdelen af majsene - server resten som tilbehør.
4 Fordel tortillachips og kyllingefyld på en bageplade beklædt med bagepapir og top med revet ost. Bag hele herligheden i ovnen i ca. 10-15 min. til osten er smeltet.
5 Skyl tomaterne og pil skrællen af rødløg og hvidløg.
6 Skær tomaterne og halvdelen af rødløget i grove stykker. Kom tomater, rødløg og hvidløg i en dyb skål og blend det med en stavblender til du har en ensartet masse. Smag til med salt og peber.
7 Flæk avocadoerne, fjern stenen og skær kødet i grove tern. Skær den anden halvdel af rødløget i grove tern. Kom avocado, rødløg, koriander og spidskommen i en dyb skål og blend det med en stavblender til du har en ensartet masse. Smag til med salt og peber.
8 Server de lune nachos med kylling, guacamole, salsa og creme fraiche. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn komme tortillachipsene på en bageplade beklædt med bagepapir, skylle tomaterne og pille skrællen af rødløg og hvidløg.



