Lidt om opskriften
35 min
0 min
Her serverer vi en cremet og smagfuld couscousret med peberfrugt, squash, kikærter, hakkede tomater, kokosmælk, spidskommen, paprika og mangochutney. Det hele tilberedes i én gryde, så der er minimalt med opvask. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stksquash
- 1 spskspidskommen
- 1 spskpaprika
- 1 dåsekikærter
- 1 dåsehakkede tomater
- 4 dlkokosmælk
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 2 spskmangochutney
- 200 gramcouscous
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Pil skrællen af løgene og hak dem fint. Skyl peberfrugt og squash og skær begge dele i små tern.
2 Varm en gryde op med en god sjat olivenolie og svits spidskommen, paprika, løg, peberfrugt og squash. Tilsæt drænede kikærter, hakkede tomater, kokosmælk, smuldret bouillon og mangochutney.
3 Bring hele molevitten i kog. Tilsæt couscous, sluk for blusset og læg låg på. Lad gryden stå med låg på i ca. 15 min. Rør gerne i gryden undervejs. Smag til med salt og peber.
4 Server den lækre one pot-couscous i skåle og top evt. med friskhakket persille. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af løgene og skylle peberfrugt og squash.
Ekstra smag: Top med friskhakket persille og mangochutney.



