Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
En virkelig lækker og smagfuld vegetargryde med kartofler, æbler, soltørrede tomater og kikærter vendt i en sovs af kokosmælk, tomatpuré, oregano og timian. Serveret med ris og en sprød spidskålssalat med koriander og limesaft. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 250 gramkartofler
- 2 stkæbler
- 90 gramtomatpuré
- 4 dlkokosmælk
- 1 dlvand
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 1 spsktørret oregano
- 1 spsktørret timian
- 200 gramris
- 40 gramsoltørrede tomater i olie
- 1 dåsekikærter
- 0.5 stkspidskål
- 1 pottefriske koriander
- 1 stklime
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Pil skrællen af løg og hvidløg, skræl kartoflerne og skyl æblerne. Hak løg og hvidløg fint og skær kartofler og æbler i små tern.
2 Varm en gryde op med olie og svits løg, hvidløg, kartofler og æbler i et par minutter. Tilsæt tomatpuré, kokosmælk, vand, smuldret bouillon, oregano og timian og lad det hele simre i ca. 20 min.
3 Kog risene efter anvisning på posen.
4 Hak de soltørrede tomater fint. Kom kikærterne i en si og overhæld dem med vand. Tilsæt de soltørrede tomater og kikærter i sovsen og lad den simre i ca. 5 min.. Smag til med salt og peber.
5 Snit spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern, men pas på fingrene! Hak koriander fint og vend dem sammen med spidskål, friskpresset limesaft, olie, salt og peber.
6 Server vegetargryden med dampende varme ris og spidskålssalat. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkener: Lad dine børn komme ris, vand og salt i en gryde og smage retten til.
* Med Mambenos madplaner koster aftensmaden 25 kr. per. portion i gennemsnit for en familie på fire personer. Det er ca. 35% billigere end portionsprisen for aftensmad i en gennemsnitsfamilie.
Besparelsen er beregnet ud fra det gennemsnitlige madforbrug i en familie på fire ifølge Forbrugerundersøgelsen 2022 fra Danmarks Statistik.



