Lidt om opskriften
15 min
0 min
Lækker aftensmad med hurtige frikadeller, som serveres med cremet kartoffelsalat med hytteostdressing og bønner. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramkartofler
- 400 gramminifrikadeller
- 600 gramgrønne bønner
- 450 gramhytteost
- 0.5 spskdijonsennep
- 0.5 spskkarry
- 2 spskmayonnaise
- 1 stkrødløg
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Skræl eller skrub kartoflerne. Skær kartoflerne i mindre stykker og kog dem møre i saltet vand. Overhæld dem herefter med koldt vand så de køler af.
2 Steg frikadellerne på en pande i lidt olie eller opvarm dem i mikroovnen eller i en almindelig ovn efter anvisningen på posen.
3 Kog bønnerne som anvist på posen og overhæld dem herefter med koldt vand.
4 Giv hytteost, sennep, karry og mayo en snurretur i en minihakker eller pisk det godt sammen med et piskeris. Smag til med salt og peber.
5 Skræl rødløget og skær det i fine tern. Vend kartoflerne sammen med hytteostcreme, rødløg og bønner. Du kan også vælge at servere bønnerne som tilbehør.
6 Server de lune deller med den cremede kartoffelsalat som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære kartoflerne i mindre stykker. De kan også smage hytteostcremen til.



