Lidt om opskriften
30 min
15 min
Denne opskrift er både nem og virkelig lækker! Kylling, majskolber, tomater og flødesauce bages i et fad og serveres med kartofler. Opskriften er til to dage, så gem halvdelen til varmemad eller lækre sandwich i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 800 gramkyllingelårfilet
- 100 gramcherrytomater
- 2 stkmajskolber
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 1 dlvand
- 1 terninghønsebouillon
- 2 fedhvidløg
- 10 gramdukkha krydderimix
- 1600 gramkartofler
- 300 gramfriske ærter
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 210 grader varmluft. Fordel lårfileterne i et ovnfast fad eller en dyb pande, der kan tåle at komme i ovnen.
2 Skyl tomaterne, halvér dem og fordel dem i fadet. Fjern blade og hår fra majskolberne og skær dem i mindre stykker. Fordel dem i fadet.
3 Pisk fløde, vand, smuldret boullion, presset hvidløg og dukkahmix sammen og hæld det over kylling og grøntsager i fadet. Bag det hele i ovnen i ca. 30 minutter. Tilsæt evt lidt mere vand undervejs, så fadet ikke steger tør og du er sikker på at have sauce nok.
4 Skrub eller skræl kartoflerne og skær de største i halve. Kog dem møre i saltet vand. Det tager 10-15 minutter.
5 Server kyllingefadet med kartofler som tilbehør og friske ærter på toppen eller ved siden af alt efter smag. Husk at gemme halvdelen til i morgen. Velbekomme!



