Lidt om opskriften
30 min
0 min
Her serverer vi en lækker vegetarisk måltidssalat med bulgur, rød peberfrugt, agurk, rødløg, soltørrede tomater, sorte bønner, persille og sprødstegt grillost. Kan du ikke få bulgur, kan du også bruge couscous. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 150 gramcouscous el. bulgur
- 0.5 stkagurk
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stkrødløg
- 90 gramsoltørrede tomater i olie
- 1 pottepersille
- 1 dåsesorte bønner på dåse
- 100 gramfærdig salatblanding
- 1 stkcitron
- 250 gramgrillost
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog bulguren eller couscousen efter anvisningen på posen. Kom den herefter i en si og overhæld den med koldt vand.
2 Skyl agurk og peberfrugt og pil skrællen af rødløget. Skær det hele i små tern. Hak de soltørrede tomater (gem olien til senere) og persillen fint. Skyl de sorte bønner.
3 Vend bulguren eller couscousen sammen med agurk, peberfrugt, rødløg, soltørrede tomater, persille, sorte bønner og salat og smag til med olien fra de soltørrede tomater, friskpresset citronsaft, salt og peber.
4 Skær grillosten i skiver. Fyr op under grillen eller steg osten i lidt olie på en pande i køkkenet. Krydr med salt og peber.
5 Server måltidssalaten i skåle, toppet med grillost. Velbekomme!



