Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Sprøde tarteletter fyldt med en cremet stuvning rørt med laks, hvide aspargessnitter og spinat. Vi serverer tarteletterne med en sprød salat med pære, ristede hasselnødder og balsamicoglace. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2.5 dlcremefine 15%
- 2.5 dlvand
- 2 spskmajsstivelse
- 240 gramhvide aspargessnitter
- 70 gramspæde spinatblade
- 225 gramlaksefileter
- 20 gramhasselnøddeflager
- 3 stkpære
- 75 gramcrisp salat
- 10 stktarteletter
- balsamicoglace
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Kom cremefine og vand i en gryde og bring det i kog. Rør majsstivelse samme med en lille smule vand i et glas og hæld det forsigtigt i sovsen under omrøring.
2 Hæld lidt af væsken fra aspargesene i sovsen under omrøring.
3 Tilsæt skyllet spinat og aspargessnitterne og rør forsigtigt til spinaten er faldet sammen.
4 Fjern skindet fra laksefileterne og skær kødet i små tern. Tilsæt laksen til sovsen og lad det hele simre i 5-10 min. til laksen er gennemstegt men ikke tør. Smag til med salt og peber.
5 Rist hasselnøddeflagerne på en tør pande til de har fået lidt farve. Skyl pærerne og skær dem ud efter eget ønske.
6 Vend salaten sammen med pærer, ristede hasselnødder, lidt olivenolie og balsamicoglace.
7 Lun tarteletterne i ovnen.
8 Server de lune tarteletter fyldt med stuvningen med laks, asparges og spinat og den sprøde pæresalat som tilbehør. Velbekomme!
Tip
* Med Mambenos madplaner koster aftensmaden 25 kr. per. portion i gennemsnit for en familie på fire personer. Det er ca. 35% billigere end portionsprisen for aftensmad i en gennemsnitsfamilie.
Besparelsen er beregnet ud fra det gennemsnitlige madforbrug i en familie på fire ifølge Forbrugerundersøgelsen 2022 fra Danmarks Statistik.



