Lidt om opskriften
35 min
0 min
Chraimeh er en mellemøstlig tomatbaseret sauce serveret med fisk. Her serverer vi den med laks, dampende varme ris og en sprød citronsalat som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 1 spskspidskommen
- 1 spskpaprika
- 680 gramtomatsauce
- 450 gramlaksefileter
- 0.5 stkicebergsalat
- 0.5 stkagurk
- 1 stkcitron
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog risene efter anvisningen på posen.
2 Pil skrællen af løg og hvidløg og hak begge dele fint.
3 Varm en pande op med en god sjat olie og svits løg, hvidløg, spidskommen og paprika. Tilsæt tomatsaucen og lad saucen simre. Smag til med salt og peber.
4 Fjern skindet fra laksefileterne og skær dem i mindre stykker efter eget ønske.
5 Fordel laksestykkerne i den krydrede tomatsauce. Læg et låg eller alufolie over panden, så laksen bliver tilberedt.
6 Skyl icebergsalaten og skær den i strimler. Skær agurken i tynde skiver - brug evt. et mandolinjern, men pas på fingrene! Vend salat og agurk sammen med citronsaft, olivenolie, salt og peber.
7 Server den lækre chraimeh med laks, dampende varme ris og sprød citronsalat som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Ekstra smag: Tilsæt lidt tørret eller friskhakket chili i saucen.



