Lidt om opskriften
5 min
10 min
Glem de fuldfede chips fra pose. Disse tortillachips er super nemme at lave, og du kan med god samvittighed give ungerne dem med som snacks i madpakken.
Portioner
Ingredienser
- 2 stkfuldkornstortillas
- 3 tskallroundkrydderi
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 185 grader varmluft.
2 Klip tortillaen i små trekanter - eller hvordan du nu synes, dine chips skal se ud.
3 Læg chipsene på en bageplade med bagepapir og dryp med olivenolie.
4 Drys med allroundkrydderi, salt, tørrede krydderier eller lige hvad du synes, dine chips skal smage af.
5 Bag dem i ovnen i 5-10 minutter, til de er gyldne. Men hold øje - det går stærkt!
Tip
Lad ungerne klippe deres egne chips eller stikke dem ud med kageudstikkere i forskellige former. Så kan de helt selv bestemme, hvordan deres chips skal se ud.



