Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
20 min
60+ min
Fastelavn er mit navn! Hos Mambeno synes vi, at det er helt ok at fejre fastelavn hele året. Og vi er sikre på, at du - og ungerne - vil være helt enige, når I smager vores fastelavnsboller med Nutella-creme og masser af vanilje. De er VIRKELIG gode og smager uden tvivl også helt vildt godt i juni og september. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- Dej
- 1.5 dlmælk
- 50 gramgær
- 25 gramrørsukker
- 3 stkæg
- 600 gramhvedemel
- 200 gramsmørblødt
- 2 tskvaniljesukker
- Creme
- 3 stkæg
- 20 grammajsstivelse
- 3 dlmælk
- 1 stkvaniljestang
- 50 gramrørsukker
- 1/2 tsksalt
- 3 spskNutella
- Glasur
- 200 gramflormelis
- 2 spskkakaopulver
- kogende vand
- 25 gramhasselnødder
Fremgangsmåde
1
Lun mælken, så den er lillefingervarm. Rør mælk, gær og sukker sammen i en skål. Tilsæt æggene og rør godt. Tilsæt nu halvdelen af melet, det bløde smør og vaniljesukker og rør, til massen er ensartet. Tilsæt resten af melet lidt efter lidt og ælt eller rør, til dejen slipper skålen. Lad dejen hvile tildækket i ca. 45 minutter.2
Lav imens cremen. Pisk æg og majsstivelse sammen i en gryde. Pisk det allerbedste, du har lært, så alle klumper forsvinder. Tilsæt mælk, kornene fra vaniljestangen, rørsukker, salt og Nutella og bring cremen i kog under omrøring. Når cremen nærmer sig kogepunktet, bliver den tykkere, og du skal piske, som var der fire ugers sommerferie på højkant! Lad cremen koge (mens du stadig pisker) i ca. 30 sekunder. Tag cremen af varmen og lad den køle af. Stil den evt. udenfor, så går det hurtigere.3
Del dejen i to og og rul hver klump ud på et meldækket bord til en firkant, der har ca. samme tykkelse som en pizzabund. Del hvert stykke i 12 firkanter. Læg en god klat Nutella-creme på midten og fold nu siderne sammen, så du får en lille pose. Tryk samlingerne godt sammen og læg bollerne med samlingerne nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Brug hænderne til at trykke bollerne lidt ned og gøre dem helt runde og fine. Lad bollerne efterhæve tildækket i en times tid.4
Opvarm ovnen til 185 grader varmluft og bag fastelavnsbollerne i 10-15 minutter, eller til de er smukt gyldne på toppen, og lad dem køle af.5
Rør flormelis og kakao sammen med en lille smule kogende vand. Pas på ikke at tilsætte for meget til at begynde med. Rør til konsistensen er som Nutella (fornemmer du et tema?), fordel lidt glasur på toppen af hver bolle og drys med hakkede hasselnødder.6
Så er der serveret - velbekomme :o)