Lidt om opskriften
15 min
20 min
Glæd dig! Denne ret er virkelig lækker. Kyllingeinderfilet bagt i ovnen sammen med peberfrugter, sukkerærter og tomat - og drysset med ost på toppen. Vi serverer hele herligheden med frisk pasta. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 1 stkgrøn peberfrugt
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 spskpaprika
- 400 gramkyllingeinderfilet
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 2 spskkogt vand
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 150 gramsukkerærter
- 1 spsktørret oregano eller timian
- 2 stktomater
- 100 gramrevet ost
- frisk pasta
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.
2 Hak løg og hvidløg. Skyl og rens peberfrugterne og skær dem i mundrette bidder efter smag. Steg det hele i lidt olivenolie på en pande (som må komme i ovnen) sammen med lidt paprika. Tilsæt kyllingefileterne og lad dem stege med i et par minutter.
3 Rør grøntsagsbouillon sammen med kogt vand og hæld det i panden sammen med madlavningsfløde, sukkerærter og oregano eller timian. Smag til med salt og peber.
4 Skyl og skær tomater i skiver og fordel dem på toppen og drys halvdelen af osten over. Sæt panden i ovnen i ca. 20 minutter.
5 Kog imens pastaen efter anvisningen på pakken.
6 Server den brandvarme bagte kylling med frisk pasta og lidt ekstra revet mozzarella, alm. ost eller parmesan på toppen.
7 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skylle og skære peberfrugterne i tern. De kan også skære tomaterne i skiver.
Har du ikke en pande, der kan tåle at komme i ovnen, kan du fordele det hele i et ovnfast fad, inden du topper med tomat og ost.



