Lidt om opskriften
30 min
50 min
De lækreste møllehjul med indbagt ost og krydderurter i midten. De er perfekte til madpakken eller som tilbehør til aftensmaden. Du kan se en lille video, der viser, hvordan du laver møllehjulene, lige her. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 25 gramsmør
- 2 dlmælk
- 3 dlkoldt vand
- 25 gramgær
- 200 gramgrahamsmel
- 500 gramhvedemel
- 1 tsksalt
- 1 pottefrisk basilikum
- 3 spskolivenolie
- 1 fedhvidløg
- 1 kuglemozzarella
- 1 stkæg
- 25 gramsesamfrø
Fremgangsmåde
1 Smelt smørret i en gryde sammen med mælk. Bland sammen med det kolde vand i en skål og tilsæt gær. Rør, til gæren er opløst.
2 Tilsæt grahamsmel, hvedemel og salt og ælt dejen til den er smidig. Tilsæt lidt mere mel hvis dejen klistrer. Lad dejen hæve imens du gør fyldet klar - ca. 15 minutter.
3 Bland basilikum (du må gerne tage stilkene med) sammen med olie og hvidløg i en minihakker og giv det en snurretur, til det er finthakket. Hak mozzarellakuglen fint. Bland basilikum, mozzarella og salt.
4 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
5 Drys mel ud på et rent bord og rul dejen ud med en kagerulle, så den er ca. 30 x 30 cm. Skær dejen ud i ca. 16 stykker. Kom en skefuld fyld i midten af hvert stykke og fold hjørnerne sammen og klem dejen sammen, så den lukker. Vend dem med samlingen nedad og læg dem i et smurt ildfast fad. Hvis der ikke er plads til alle i fadet, så bag dem som boller.
6 Pisk et æg sammen, smør bollerne og drys med sesamfrø på toppen. Lad dem hæve 15 minutter og bag dem herefter i ovnen, til de er smukt gyldne.
7 Så er der serveret - velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn røre den første del af dejen - indtil de mindste muller ikke kan mere. De kan også hakke mozzarella i små stykker. De er selvfølgelig også klart de bedste til at drysse sesamfrø på bollerne!
Du kan i øvrigt sagtens erstatte frisk basilikum med andre friske krydderurter.



