Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
0 min
Polenta er en italiensk klassiker! Særligt i Norditalien spiser de polenta, som vi spiser kartofler. Polenta er en slags mel lavet på majsgryn, som vi her pepper op med parmesan og oregano. Vi serverer polentaen med stegt skinke og salat, og det smager VIRKELIG godt. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 300 gramskinkestrimler
- 1 litervand
- 200 grampolenta el. majsgryn
- 70 gramrevet parmesan
- 0.5 spsktørret oregano
- 40 gramgræskarkerner
- salat efter eget valg
- 2 stkæbler
- dressing efter eget valg
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Steg skinkestrimlerne på en pande i lidt olivenolie. Imens de hygger sig på panden ved lav varme, gør du resten klar.2
Bring vandet i kog i en gryde. Tilsæt majsgryn og rør godt rundt med et piskeris. Når polentaen er tyk, slukker du for varmen og tilsætter parmesan og oregano. Smag til med salt og peber.3
Rist græskarkernerne på en tør pande, til de begynder at "poppe" og blive lysebrune. Lad dem køle af på en tallerken.4
Skyl salaten og æblerne og skær det i mundrette stykker. Bland sammen til en lækker salat og top med græskarkerner og valgfri dressing.5
Server polentaen på en tallerken toppet med skinke og med salaten som tilbehør.6
Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære æblerne i stykker. De kan også røre i gryden med polentaen. Og så lad dem endelig smage til, så er det nemmere at smage på nye retter.
Polenta kan hedde enten polenta eller majsgryn og findes på hylden med mel og gryn i supermarkedet.