Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Det her er altså bare de nemmeste og lækreste karameller! De er lavet i mikroovnen og er perfekte til julegave, værtindegave - eller bare til at spise selv.. Vi har brugt kondenseret mælk, som fås på små dåser fra bl.a. Nestlé i de fleste supermarkeder. Tag ungerne med i køkkenet og lav opskriften sammen - det er super hyggeligt. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 100 gramLurpak smør
- 100 gramsukker
- 100 grambrun farin
- 0.5 tsksalt
- 100 gramglykosesirup
- 397 gramkondenseret mælk
Fremgangsmåde
1
Smelt smørret i mikroovnen ved ca. 750 watt i en skål med låg, der kan tåle at komme i.. ja, mikroovnen! Brug glas-, keramik eller plastikskåle af blød plastik. Brug ikke skåle af hård plast, melamin og lign. Det tager 1-2 minutter, før smørret er smeltet.2
Hæld resten af ingredienser i skålen og rør godt det hele godt sammen til en jævn masse.3
Giv massen 2 minutter i mikroovnen, tag den ud og rør rundt - pas på, det er varmt! Giv massen 2 minutter mere, tag den ud og rør rundt. Giv den nu en sidste tur på 2 minutter og rør rundt igen. Massen skal ha' konsistens som sirup.4
Beklæd en lille form, der måler ca. 20 x 20 cm (eller hvad du nu lige har på lager i nogenlunde samme størrelse) med bagepapir og hæld massen i. Stil den på køl i ca. 2 timer.5
Når massen har sat sig, kan den skæres eller klippes i tern - størrelsen bestemmer du selv!6
Pak karamellerne ind i små pakker af bagepapir eller cellofan - så bliver de ekstra fine.7
Og SÅ må der smovses. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet. Lad dine børn være med til at måle ingredienserne af og røre rundt i starten, inden massen bliver alt for varm. De kan også skære eller klippe karamellerne i stykker og pakke dem ind i cellofan eller bagepapir.