Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
40 min
30 min
Manner, de er gode! De ultimative flødebolle-muffins hvor vi har toppet lækre muffins med hjemmelavet flødebolleskum og overtrukket dem med mørk chokolade. Glæd dig - de er stærkt vanedannende. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Kagedej
- 200 gramhvedemel
- 375 gramsukker
- 50 gramkakaopulver
- 1 tskbagepulver
- 1 spskvaniljesukker
- 0.5 tsksalt
- 2 stkæg
- 1.5 dlmælk
- 2.5 dlkærnemælk
- 1 dlsolsikkeolie
- Skum
- 0.5 dlvand
- 150 gramsukker
- 80 grampasteuriserede æggehvider
- 1 spskvaniljesukker
- 200 grammørk chokolade
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 175 grader varmluft.2
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål: Mel, sukker, kakaopulver, bagepulver vaniljesukker og salt.3
Bland alle de våde ingredienser i en anden skål: Æg, mælk, kærnemælk og solsikkeolie. Pisk det godt sammen og tilsæt herefter de tørre ingredienser. Pisk nu derudaf i 2-3 minutter.4
Fordel dejen i muffinforme - ca. 2/3 op til kanten. Bag dem i ca. 20-25 minutter - eller til der ikke hænger dej fast, når du prikker i dem med en strikkepind.5
Imens kagerne bager, laver du skummet klar. Hæld vand og sukker i en gryde og varm det op under omrøring, til sukkerkrystallerne er opløst og massen er blevet som sirup - det tager ca. 5-7 minutter. Stil massen på køl. Pisk æggehviderne stive.6
Når siruppen er blevet kold, hældes den lidt efter lidt i de stive æggehvider, mens du pisker. Pisk i ca. 8 minutter, til skummet er stift og tilsæt til sidst vaniljesukker.7
Tag kagerne ud af ovnen - men lad ovnen forblive tændt. Er der kommet små toppe på dine muffines, skærer du dem blot af, så der er plads til skummet - resterne må køkkenpersonalet guffe!8
Hæld skummet i en sprøjte- eller frysepose og skær et hul i enden. Sprøjt små toppe på hver muffin og bag dem i 5-7 minutter, til de er blevet gyldne. Skal der mere fut i fejemøget, kan du tænde grillen - men husk at holde øje. Det går lynhurtigt!9
Bræk chokoladen i mindre stykker og hæld dem i en glasskål. Smelt chokoladen i et vandbad eller i mikroovnen. Pensl chokoladen på toppen af flødebollemassen med en dejskraber eller en bagepensel.10
Stil kagerne i fryseren i ti minutter eller en time i køleskabet, og så må der guffes. Skulle der være nogen tilbage, så opbevar dem i køleskabet. De holder sig lækre i 2-3 dage efter bagningen.11
Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børe være med til at hælde alle ingredienser i skålen. De kan også piske dejen sammen, piske æggehvider stive og pensle chokolade på til sidst.