Lidt om opskriften
60+ min
0 min
Cheesecake smager bare SÅ godt - og bare rolig, den smager slet ikke af ost! Vi har lavet en klassisk udgave med kiksebund og ostecreme med citron, som vi topper med jordbær. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Kagen
- 300 gramdigestivekiks
- 1 tskstødt kanel
- 120 gramsmør
- 3 stkhusblas
- 400 gramflødeost
- 100 gramflormelis
- 1 tskvaniljesukker
- 1 stkøkologisk citron
- 2 dlpiskefløde
- Topping
- 300 gramårstidens bær
Fremgangsmåde
1 Kom kiks og kanel i en minihakker og blend det fint. Smelt smørret i en gryde eller i mikroovnen. Bland smeltet smør med de finthakkede kiks og hæld blandingen i en rund bageform. Tryk massen godt sammen mod bunden af kageformen. Stil formen i fryseren mens du gør resten klar.
2 Læg husblas i en skål med vand, så det dækker. Hæld flødeost, flormelis, vaniljesukker og revet skal af en skyllet citron i en anden skål og pisk det let, til den er fri for klumper. Pisk flødeskummet i en tredje skål.
3 Pres saften fra citronen ned i en lille gryde og varm den op - du kan også bruge mikroovnen. Klem vandet ud af husblasen og lad den opløse i den varme citronsaft, mens du rører. Bland citronsaften sammen med 3 spsk. af flødeskummet og vend det med resten af ostecremen. Rør hurtigt, så husblassen ikke klumper. Vend til sidst resten af den piskede flødeskum i.
4 Hæld cremen på bunden med digestivekiks og sæt formen på køl i ca. 5 timer - eller natten over.
5 Pynt kagen med de lækreste skyllede bær, du kan finde.
6 Så må der endelig guffes, jubii!
7 Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at knække digestivekiksene, så de kan være i minihakkeren (altså kiksene - endelig ikke børnene..!). De kan også piske cremen og fordele bærrene på kagen.



