Lidt om opskriften
25 min
40 min
Ananas og svinemørbrad på spyd er en virkelig god kombi! Vi har vendt begge dele i en lækker marinade og stegt dem på grillen, men spyddene kan nemt laves i ovnen. Vi serverer dem med nye kartofler, kryddersmør, friske ærter og cherrytomater. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 500 gramnye danske kartofler
- 2 spskolivenolie
- 1 spskpaprika
- 2 spskketchup
- 1 stkfrisk ananas
- 1 stksvinemørbrad
- 500 gramfriske ærter
- 10 stkcherrytomater
- grillspyd
- salt
- peber
- 110 gramkryddersmør
Fremgangsmåde
1 Hvis vejret viser sig fra den grillbare side, så fyr op under grillen - ellers opvarm ovnen til 220 grader varmluft. Skræl eller skrub kartoflerne og kog dem i saltet vand til de er møre.
2 Bland olie, paprika eller allroundkrydderi og 1-2 spsk. ketchup sammen i en skål. Smag til med salt og peber.
3 Skræl ananassen og skær den i mundrette stykker, der passer på et spyd. Skær herefter mørbraden i stykker af samme størrelse og vend begge dele i marinaden. Sæt dem skiftevis på spyd og husk at vaske fingre og køkkenredskaber efter, du har rørt ved råt kød.
4 Steg spyddene på grillen eller bag dem i ovnen sammen med kartoflerne i 15-20 minutter. Husk at vende dem undervejs og pas på, marinaden ikke brænder på.
5 Server grillspydene sammen med de nye kartofler, kryddersmør, friske ærter og skyllede cherrytomater.
6 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære ananas i stykker. De kan også skrubbe kartoflerne og sætte på spyd.
Bruger du grillspyd af træ, kan du lade dem trække i lidt vand, inden du sætter kød og peberfrugter på - eller vikle lidt alufolie om enderne. Så går der ikke ild i dem, når du griller spyddene.



