Lidt om opskriften
30 min
0 min
Vi har lavet en anderledes og super lækker udgave af den klassiske fiskefilet - mexi-style! Panerede rødspættefileter i wraps med guacamole og masser af grøntsager. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkæg
- 50 gramrasp
- 225 gramrødspættefileter
- salat efter eget valg
- 0.5 stkagurk
- 15 stkcherrytomater
- 140 gramløse majs
- 6 stkfuldkornstortillas
- 300 gramguacamole
- 1 pottefriske koriander
- salt
- peber
- smør
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Slå ægget ud i en dyb tallerken og pisk det sammen. Hæld raspen ud på en flad tallerken og bland med lidt salt og peber. Vend rødspætterne i det sammenpiskede æg og efterfølgende i raspen. Steg dem i en blanding af smør og olivenolie på en pande, til de er sprøde og gyldne.
2 Skyl salat, agurk og tomater og skær hele molevitten ud i mindre stykker. Hæld vandet fra majsene og anret alt i små skåle, så alle ved bordet selv kan sammensætte deres yndlingswrap.
3 Lun tortillawrapsene i ovnen eller i mikroovnen.
4 Kom guacamolen i en skål - eller tryk på kokkehuen og lav den selv og stil alt på bordet.
5 Lad nu hele familien rulle deres favorit-wrap og top med friske koriander, hvis I er til den slags. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i familien: Lad dine børn halvere tomater, skære agurker og komme det hele i små skåle.
Vi har beregnet 250 gram friske rødspættefileter til 2 voksne og 2 børn - det svarer til en af de blå pakker med frisk fisk fra supermarkedet. Så vil der være 1-2 rødspætter pr. person.



