Lidt om opskriften
30 min
0 min
Denne super nemme gryderet med kartofler er helt uden kød - og smager mildt af Mexico. Den består bl.a. af kartofler og majs, som vi topper med avocado og creme fraiche. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramsmå kartofler
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 1.5 dlvand
- 2 dåsehakkede tomater
- 70 gramtomatpuré
- 150 gramløse majs
- 1 spskkarry
- 0.5 spskspidskommen
- 2 stkavocado
- 2 dlcreme fraiche 9 %
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Hak løg og hvidløg fint.
2 Steg løg og hvidløg i lidt olivenolie i en stor gryde.
3 Tilsæt kartofler, vand, hakkede tomater, tomatpuré, drænede majs, karry og spidskommen og bring hele molevitten i kog. Lad det simre til kartoflerne er møre og husk at røre undervejs.
4 Smag til med salt og peber og server retten med avocado i skiver og creme fraiche på toppen. Hvis der er ganer i familien, der kan lide friske koriander, så smager de også rigtig godt som topping. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle og skære kartoflerne i mindre stykker.



