Tomattærte med grov laksesalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 250 grampennepasta med fuldkorn
  • 275 gramtærtedej
  • 3 stkæg
  • 200 gramhytteost
  • 0.5 spsktørret timian
  • 2 stktomater
  • 0.5 stkspidskål
  • 70 gramspæde spinatblade
  • 125 gramvarmrøget laks
  •  gomadressing
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Tomattærte med grov laksesalat

I samarbejde med

3.0, Meget populær

En lækker tærte helt uden kød, som vi har serveret med en nem pastasalat med varmrøget laks og den lækre gomadressing, som du måske kender fra sushirestauranterne. Gomadressing fås færdig i de fleste supermarkeder. Og kan du ikke finde goma, bruger du bare en anden dressing. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 250 grampennepasta med fuldkorn
  • 275 gramtærtedej
  • 3 stkæg
  • 200 gramhytteost
  • 0.5 spsktørret timian
  • 2 stktomater
  • 0.5 stkspidskål
  • 70 gramspæde spinatblade
  • 125 gramvarmrøget laks
  •  gomadressing
  •  salt
  •  peber

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft og kog pastaen efter anvisningen på pakken. Overhæld efterfølgende pastaen med koldt vand.

2. Fordel dejen i en smurt tærteform og skær evt. lidt af siderne - alt efter hvor stor din tærteform er. Prik bunden med en gaffel og bag bunden i ovnen i ca. 8 min. og tag den ud. Skru herefter ovnen op til 200 grader varmluft.

3. Rør imens æg, hytteost, timian, salt og peber sammen i en skål og skær skyllet tomater i skiver.

4. Hæld æggemassen over tærtebunden og fordel tomaterne på toppen. Bag tærten i ca. 20 min. til æggemassen har sat sig og tærten har fået en gylden overflade. Skru evt. ovnen ned til 180 grader varmluft undervejs, hvis kanten bliver for mørk.

5. Snit skyllet spidskål fint, skyl spinaten og fjern evt. de store stilke, hvis du bruger grov spinat.

6. Vend pastaen sammen med kål og spinat. Vend herefter dressing og plukket laks i salaten og smag til med lidt salt og peber.

7. Server den sprøde tærte sammen med den lækre grove laksesalat. Velbekomme!

Tip

Opgaver til de mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre hytteost og æg sammen til tærtefyld. De kan også vende salaten sammen.

Forslag til servering: Kom nogle af de kogte pastaer i en skål for sig til ungerne, hvis de ikke er fans af varmrøget laks.

Ekstra smag: Giv æggemassen et skud chili og evt. lidt hvidløg.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre