Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
En nem fiskeret med paneret torsk der er serveret med sprøde grøntsager og en hurtig sennepsdressing. Du kan sagtens udskifte torsk med sej, rødspætte m.m. Har ungerne endnu ikke en doktorgrad i fisk, så fat mod! Lad dem blot smage og spiser de kun en enkelt bid fisk, kan de sagtens spise sig mætte i grøntsager og kartofler. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 750 gramkartofler
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stkbroccoli
- 2 stkrødløg
- 3 fedhvidløg
- 225 gramtorskefilet
- 2 dlcreme fraiche 9 %
- 1 spsksød sennep
- 1 stkcitron
- rugmel
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 220 grader varmluft. Skyl og rens kartofler, peberfrugt og broccoli. Er kartoflerne meget beskidte, så skræl dem. Skær kartofler og peberfrugt i tynde både og pluk broccolien i små buketter. Skær rødløgene i kvarte og hak hvidløget fint. Jo finere, du skære grøntsagerne, jo hurtigere bliver de tilberedt.2
Kom kartofler, grøntsager, løg og hvidløg på en bageplade beklædt med bagepapir, vend dem i en god slat olivenolie og krydr med salt og peber. Bag grøntsagerne i ovnen i ca. 25 min. Husk at vende dem undervejs.3
Hæld rugmel op i en dyb tallerken og vend det med salt og peber. Skær fisken i mindre stykker og vend dem i melet. Steg fiskestykkerne i olie på en pande. Vend dem forsigtigt undervejs og pas på ikke at give fisken for meget, så den bliver tør.4
Rør cremefraiche og sennep sammen og smag til med salt og peber.5
Server den panerede fisk med de bagte grøntsager, dressing og citronbåde. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære grøntsagerne, plukke broccolien, røre dressingen og smage til. De kan også vende fisken i rugmel.
Ekstra smag: Udskift den søde sennep med en grov sennep eller dijonsennep. Du kan også tilsætte en smule revet hvidløg til dressingen.