Lidt om opskriften
30 min
20 min
Vi har lavet de lækreste saftige cupcakes med appelsin, der toppes med chokoladefrosting og valgfri krymmel. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Kagedej
- 125 gramhvedemel
- 165 gramsukker
- 0.5 tskbagepulver
- 2 tskvaniljesukker
- 0.25 tsksalt
- 1 stkæg
- 1.5 dlkærnemælk
- 0.5 dlsolsikkeolie
- 1 stkøkologisk appelsin
- muffinforme
- Top og frosting
- 100 gramsmør
- 200 gramflormelis
- 2 spskkakaopulver
- 0.5 spskvaniljesukker
- 200 gramflødeost naturel
- valgfri krymmel
Fremgangsmåde
Muffins
1 Opvarm ovnen til 175 grader varmluft.
2 Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål: Mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt.
3 Bland alle de våde ingredienser i en anden skål: Æg, kærnemælk og solsikkeolie. Riv den skyllede appelsin på den fine side af et rivejern og tilsæt den til væsken. Tilsæt også saften fra appelsinen - der skal helst blive ca. 0.5 dl appelsinsaft. Pisk det godt sammen og tilsæt herefter de tørre ingredienser. Pisk nu derudaf i 2-3 minutter.
4 Fordel dejen i muffinforme - fyld dem ca. 2/3 op. Bag muffinsene i 20-25 minutter til der ikke hænger dej fast, når du prikker i dem med en strikkepind. Tag herefter kagerne ud af ovnen og lad dem køle af.
5 Imens kagerne bager, laver du frostingen klar.
Top og frosting
6 Skær smørret i mindre stykker og pisk det blødt. Sigt flormelis, kakaopulver og vaniljesukker i skålen med smør og pisk til en samlet masse. Tilsæt flødeost og pisk det i smørblandingen, til der ikke er flere klumper i.
7 Hæld frostingen i en sprøjte- eller frysepose med en stjerneformet tyl. Stil det på køl i 10 minutter. Sprøjt frostingen på kagerne og pynt med valgfrit krymmel.
8 Stil kagerne på køl indtil servering. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børe være med til at hælde alle ingredienser i skålen. De kan også piske dejen sammen, piske smør og blande frosting.



