Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Falafler er en slags paneret og vegetarisk kikærtedelle der, tro det eller ej, er super børnevenlige! Her har vi serveret falaflerne med couscous, blomkålsris og en lækker dressing med tahin - sesampasta på glas, der findes på hylden med specialiteter i de fleste supermarkeder. Kan du ikke få tahin kan du sagtens lave opskriften uden. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 200 gramcouscous
- 300 gramfalafler
- 1 stksquash
- 15 stkcherrytomater
- 1 stkrødløg
- 1 pottepersille
- 300 gramblomkålsris
- 1 stkøkologisk citron
- 2,5 dlcreme fraiche 9 %
- 1 spsktahin
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Tilbered couscousen efter anvisningen på pakken.2
Tænd ovnen og opvarm falaflerne efter anvisningen på pakken. Eller tryk på kokkehuen i ingredienslisten og få opskriften på den hjemmelavede udgave. Husk i så fald at justere indkøbslisten.3
Skyl squash og cherrytomater, pil skrællen af rødløget og skær det hele i små tern. Skyl persillen og hak den fint. Vend alle grøntsagerne sammen med couscous, en god sjat olivenolie og revet citronskal. Smag til med salt og peber.4
Rør cremefraiche, tahin og 1 spsk. citronsaft sammen og smag til med salt og peber.5
Server de sprøde falafler med couscoussalat og tahin-dressing. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre dressingen sammen og dække bord.