Disse ingredienser skal du være opmærksom på

Mambenos madplaner er udviklet specielt til børnefamilier. Dog er der en række ingredienser, du skal være lidt opmærksom på at bruge i retter til børn – særligt hvis du har helt små børn.

Akaciehonning: 
Undlad at give børn under ét år honning. Honning indeholder en bakterie, der kan give alvorlige forgiftninger hos børn under ét år. For børn over 1 år og voksne er bakterien ikke farlig.

Fennikel:
På grund af det høje indhold af nitrat, som kan give iltmangel, fraråder Sundhedsstyrelsen, at børn under seks måneder spiser fennikel. Fra 6 mdr. og frem til 1 år må de godt få små mængder. Indgår fennikel i et måltid i større mængder, bør der gå ca. 14 dage før barnet igen får nitratrige grøntsager som fennikel, rødbede, selleri og spinat.

Grønt drys:
I friske krydderurter, som f.eks. persille og purløg samt i bladgrøntsager som spinat, salat, grønkål m.fl., er der risiko for dannelse af nitrit fra jordbakterier – selv efter grundig vask. Nitrit kan give småbørn forgiftning og kan i værste fald give spædbørn opkastninger og blåfarvning af huden grundet iltmangel.

Rådet fra Sundhedsstyrelsen er derfor, at alle friske krydderurter og bladgrøntsager IKKE må gives som flot grønt drys på den varme mad til spædbørn og småbørn. De mindste må gerne spise med af maden, hvis ”det grønne” koger og bobler grundigt med inden servering, fx i varme saucer, gryde- og ovnretter eller stegt på panden.

Rester af mad med krydderurter og bladgrøntsager

Ønsker du at gemme retter, hvor krydderurter og/eller bladgrøntsager (som fx spinat, grønkål mm.) har kogt/bagt/stegt grundigt med, er det vigtigt, at maden hurtigt nedkøles og kommer på køl eller frost lige efter tilberedningen, da bakterier vokser i antal ved henstand. Sådanne retter må godt spises kolde, men varme skal de igen op at boble grundigt.

Grønt drys på kold mad

0-3 årige, dvs. spædbørn og småbørn, må gerne få friske krydderurter på deres kolde mad. F.eks. purløg på æg og friskhakket persille i kolde pålægssalater, men rester af disse madder og salater må ikke gemmes til de mindste, da bakterierne formerer sig ved henstand – også i køleskabet.

Summeret op er de gode råd om grønt drys følgende: 

• Giv ikke babyer og småbørn et friskt grønt drys på deres varme mad.

• Babyer og småbørn må gerne få et friskt grønt drys på kold mad, som lige er tilberedt og klar til servering.

• Giv ikke babyer og småbørn rester af kold mad og kolde salater, som indeholder et friskt grønt drys.

• Gem ikke madrester fra den tallerkenen, barnet har spist af, men smid dem ud.

Grønt drys til voksne og børn over 3 år

Større børn og voksne må godt spise friskhakkede krydderurter som drys på varm mad. Men skal maden gemmes, er det en god idé ikke at komme et grønt drys i selv retten – da bakterierne kan formere sig livligt ovenpå den varme ret – men i stedet komme det på de enkelte tallerkener. Også ved henstand på køl fortsætter formeringen.

Hørfrø:
Hørfrø har et højt indhold af tungmetallet cadmium, der i alt for store mængder kan skade nyrerne. Undlad derfor at give børn hørfrø i for store mængder.

Kerner:
Helt små børn kan ikke fordøje hele kerner fra rug, havre, byg og hvede, og kroppen får derfor ingen glæde af disse. Undlad derfor at give helt små børn brød med for mange hele kerner i, men vælg i stedet brød hvor kernerne er malet til mel.

Mandler og andre nødder:
Børn må gerne få nødder og mandler, men sørg for at de er finthakkede eller blendede. Nødder og mandler er hårde at tygge for små børn og kan sætte sig galt i halsen og lukke for luftvejen. Først når børn tygger rigtig godt, kan hele nødder og mandler tilbydes. Det er dit barns udvikling fremfor alderen, som tæller, men de fleste børn er ca. 3 år, når de tygger godt.

Popcorn:
Undlad at give børn, som ikke tygger godt, popcorn, da de kan få dem galt i halsen. De fleste børn er ca. 3 år, før de tygger godt. Vær også opmærksom på at popcorn har et højt indhold af salt og fedt og bør begrænses til børn.

Rosiner:
Børn under tre år bør ikke få mere end 50 gram rosiner om ugen. Nogle rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, der i værste tilfælde kan være kræftfremkaldende.

Rødbeder:
På grund af det høje indhold af nitrat, som kan give iltmangel, fraråder Sundhedsstyrelsen, at børn under seks måneder spiser rødbede. Fra 6 mdr. og frem til 1 år må de godt spise små mængder. Indgår rødbede i et måltid i større mængder, bør der gå ca. 14 dage før barnet igen får nitratrige grøntsager som fennikel, rødbede, selleri og spinat.

Rå gulerødder:
Undlad at give børn, som ikke tygger godt, rå gulerødder i stave – som f.eks. gnavergrønt – da de kan få de hårde gulerødder galt i halsen. Kog i stedet gulerødderne til en konsistens så barnet stimuleres til at tygge eller riv dem på et rivejern. Vær også opmærksom på andre hårde madvarer – f.eks. kød og madvarer med en sej skræl som f.eks. agurk og æbler. Bevar skrællen på for her sidder næringen, men skær madvaren ud i små bidder. Hold altid øje med små børn, som spiser, så kan du nemt hjælpe, hvis maden fejlsynkes.

Selleri:
På grund af det høje indhold af nitrat, som kan give iltmangel, fraråder Sundhedsstyrelsen, at børn under seks måneder spiser selleri – både knold- og bladselleri. Fra 6 mdr. og frem til 1 år må de godt spise små mængder. Indgår selleri i et måltid i større mængder, bør der gå ca. 14 dage, før barnet igen får nitratrige grøntsager som fennikel, rødbede, selleri og spinat.

Skyr: 
Sundhedsstyrelsen fraråder, at man giver børn under 2 år meget proteinholdige mejeriprodukter som f.eks. skyr, fromage frais, ymer, ylette og frugtkvark. Brug i stedet sødmælksyoghurt, A38 med 3,5% fedt eller tykmælk, da de indeholder langt mindre protein.

Solsikkekerner:
Solsikkekerner har et højt indhold af tungmetallet cadmium, der i alt for store mængder kan skade nyrerne. Undlad derfor at give børn solsikkekerner i for store mængder.

Spinat:
På grund af det høje indhold af nitrat, som kan give iltmangel, fraråder Sundhedsstyrelsen, at børn under seks måneder spiser spinat. Fra 6 mdr. og frem til 1 år må de godt spise små mængder. Indgår spinat i et måltid i større mængder, bør der gå ca. 14 dage før barnet igen får nitratrige grøntsager som fennikel, rødbede, selleri og spinat.

Tun:
På grund af det høje indhold af tungmetaller frarådes det, at børn under tre år spiser tun. Også tun fra dåse. Først når børn er 3 år, kan de få tun på dåse og da højest én almindelig dåse om ugen, Sundhedsstyrelsen anbefaler at undgå dåser med hvid tun og albacoretun. Tunbøffer og andre rovfisk bør først gives fra 14 år.

Tørret frugt:
Tørret frugt smager super godt, men vær opmærksom på at tørret frugt har et højt niveau af frugtsukker, hvorfor indtaget hos børn bør begrænses.

Listen er udarbejdet i samarbejde med Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er specialist i mad og ernæring til børn og bl.a. forfatter til Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens bog “Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familiemad”.