Abonnement

Jeg er medlem men kan ikke se madplanerne på hjemmesiden - hvorfor?

Det skyldes oftest, at en abonnementsbetaling ikke kunne gennemføres. Enten pga. en teknisk fejl, manglende dækning på kortet, eller fordi du har fået nyt betalingskort.

Har du oprettet dit medlemsskab på mambeno.dk og efterfølgende fået nyt betalingskort, skal du blot følge denne vejledning:

1. Gå til Mit Mambeno – Mine køb

2. Klik på knappen “BETAL” ud for din seneste ordre

3. Herefter gennemfører du blot den mislykkede betaling med dit nye kort, og alle fremtidige betalinger vil nu blive trukket fra dit nye kort

Oplever du stadig problemer, skal du bare kontakte os. Så sørger vi for at hjælpe dig hurtigst muligt, så du igen kan få madplaner og opskrifter hver uge:o)

Jeg er medlem men kan ikke få adgang til madplanerne i app'en - hvorfor?

Det skyldes oftest, at en abonnementsbetaling ikke kunne gennemføres. Enten pga. en teknisk fejl, manglende dækning på kortet, eller fordi du har fået nyt betalingskort.

Har du oprettet dit medlemsskab i iPhone-app’en og efterfølgende fået nyt betalingskort, skal du blot følge denne vejledning:

På din iPhone, iPad eller iPod touch

1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > iTunes & App Store.

2. Tryk på dit Apple-id. …

3. Tryk på Betalingsoplysninger.

4. Indtast dine nye betalingsoplysninger. …

5. Sørg for, at navn og faktureringsadresse svarer til de oplysninger, der er registreret hos dit pengeinstitut.

Oplever du stadig problemer, skal du bare kontakte os. Så sørger vi for at hjælpe dig hurtigst muligt, så du igen kan få madplaner og opskrifter hver uge:o)

Jeg har fået nyt betalingskort

Det er heldigvis nemt at skifte betalingskort på mambeno.dk og i app’en.

Hvis du har oprettet dit medlemsskab på mambeno.dk:

1. Gå til Mit Mambeno – Mine køb

2. Klik på knappen “BETAL” ud for din seneste ordre

3. Herefter gennemfører du blot den mislykkede betaling med dit nye kort, og alle fremtidige betalinger vil nu blive trukket fra dit nye kort

Hvis du har oprettet dit medlemsskab i iPhone-app’en skal du gøre følgende på din iPhone, iPad eller iPod touch:

1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > iTunes & App Store.

2. Tryk på dit Apple-id. …

3. Tryk på Betalingsoplysninger.

4. Indtast dine nye betalingsoplysninger. …

5. Sørg for, at navn og faktureringsadresse svarer til de oplysninger, der er registreret hos dit pengeinstitut.

Oplever du stadig problemer, skal du bare kontakte os. Så sørger vi for at hjælpe dig hurtigst muligt, så du igen kan få madplaner og opskrifter hver uge:o)

 

Kan jeg prøve jeres madplaner gratis?

Ja, selvfølgelig kan du det! Hos Mambeno er det vigtigste, at du er tilfreds. Vi vil ikke sælge dig noget, som du ikke har brug for. Derfor kan du prøve vores madplaner kvit og frit i 30 dage. Og synes du ikke, at madplaner og opskrifter lever op til dine forventninger (hvilket vi selvfølgelig håber på, at de gør!), kan du framelde dig igen inden de 30 dage er gået, uden det koster dig en krone.

Hvad koster det at abonnere på Mambenos madplaner?

Du kan vælge mellem tre forskellige abonnementer:

1 måned: 39,-

3 måneder: 89,- du sparer 24 %

12 måneder: 299,- du sparer 36 %

Lige gyldigt hvilket abonnement du vælger, er de første 30 dage helt gratis. Du kan tilmelde dig lige her.

Jeg vil gerne skifte abonnementstype

Har du oprettet dit medlemsskab på mambeno.dk:

Ønsker du at ændre dit abonnement til en af vores andre abonnementstyper skal du blot sende os en mail.

Så sørger vi for at hjælpe dig i gang med det nye abonnement.

Har du oprettet dit medlemsskab i iPhone-app’en:

1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > iTunes & App Store

2. Tryk på dit Apple-id øverst på skærmen

3. Tryk på Vis Apple-id – du skal muligvis bekræfte dit Apple-id

4. Tryk på abonnementer og vælg Mambeno

5. Vælg nu det abonnement, som du vil skifte til

 

Jeg bor i udlandet og vil gerne være medlem

Hvis du bor i udlandet og gerne vil have Mambenos madplaner skal du blot gøre følgende når du indtaster dine profiloplysninger:

Ved adresse skriver du: Udland
Ved postnummer skriver du: 0000
Ved by skriver du: aaaa

Og så kan du gennemføre din ordre og begynde at modtage vores madplaner hver uge.

Oplever du problemer eller har du yderligere spørgsmål må du endelig kontakte os, så vi kan hjælpe dig hurtigst muligt.

God fornøjelse.

Jeg vil gerne opsige mit abonnement

Øv, det er vi kede af, men det er selvfølgelig helt i orden. Hos Mambeno er det vigtigste tilfredse kunder – og glade børn!

Har du oprettet dit medlemsskab på mambeno.dk:

Du opsiger dit abonnement ved at gå til menupunktet “MIT ABONNEMENT” under “Mit Mambeno”. Klik på “DETALJER” ud for dit abonnement og klik herefter på “OPSIG”.

Har du oprettet dit medlemsskab i iPhone-app’en:

Du kan opsige på to måder. Enten ved at klikke på linket “For at få flere oplysninger eller annullere, gå til gennemgå dit abonnement” nederst i den bekræftelsesmail, du fik fra Apple, da du oprettede abonnementet.

Du kan også følge denne vejledning:

1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > iTunes & App Store

2. Tryk på dit Apple-id øverst på skærmen

3. Tryk på Vis Apple-id. Du skal muligvis bekræfte dit Apple-id

4. Tryk på abonnementer, vælg Mambeno og annuller dit medlemskab

Vi har også lavet en lille video, der viser, hvordan du gør.

Når du opsiger dit abonnement, sørger vi for, at dine kommende betalinger annulleres. Du vil modtage Mambenos madplaner og have fuld adgang til sitet indtil den forudbetalte betalingsperiode udløber.

Madplaner og opskrifter

Hvordan ændrer jeg antallet af personer i opskrifterne?

Alle vores opskrifter er lavet til 2 voksne og 2 børn. Men du kan ændre antallet af voksne og børn, som madplaner og opskrifter skal passe til. Det gør du under “Mit Mambeno – Antal personer”.

Vær dog opmærksom på, at når du ændrer antallet af personer, vil ingredienserne blive afrundet, og den færdige ret kan derfor afvige en smule fra den oprindelige opskrift.

Når du ændrer antallet af personer, bliver opskrifterne tilpasset efter, at et barn spiser det halve af en voksen.

Hvorfor er min madplan pixeleret?

Det skyldes oftest, at det program, din computer bruger til at vise PDF-filer, skal opdateres. Det kan du gøre gratis her.

Hvornår modtager jeg madplanen for næste uge?

Vi udsender madplanen for den kommende uge hver torsdag. Så har du lidt tid til at forberede indkøbene til ugen, der venter. Husk, at med Mambenos madplaner behøver du kun at handle en gang om ugen!

Jeg har ikke modtaget min madplan på mail

Det kan bl.a. skyldes, at mailen er landet i dit spamfiler. Prøv at tjekke mappen spam/uønsket post i dit mailprogram. Og tilføj så adressen marlene@mambeno.dk til din adressebog på computeren eller i din webmail. Så skulle du gerne modtage madplanerne fremover.

Du har dog altid adgang til alle madplaner på Mambenos hjemmeside, også selvom du ikke har modtaget en mail. Du skal blot logge ind med dit brugernavn og dit password.

Oplever du stadig problemer skal du blot kontakte os, og vi hjælper dig med det samme.

Hvorfor kan jeg ikke få adgang til madplaner og indkøbslisten?

Alle har fri adgang til Mambenos store opskriftarkiv. Dog skal du have et aktivt abonnement hos Mambeno for at få adgang til madplanerne og benytte indkøbslisten. Du kan prøve Mambeno gratis i 30 dage ved at klikke her.

Shop

Hvad koster forsendelsen hos Mambeno?

Du kan vælge at få sendt din vare på flere forskellige måder.

GLS Pakkeshop: 39,-
Post Nord Pakkeshop: 49,-
Levering til døren: 59,-

Bestiller du for mindst 499,- koster det ingenting. Så betaler vi forsendelsen:o)

Hvorfor har jeg ikke modtaget min vare?

Når du bestiller din vare inden kl. 14, sender vi den til dig samme dag. Bestiller du efter kl. 14, i weekenden eller på en helligdag, sender vi din pakke den først kommende hverdag. Såfremt du alligevel ikke har modtaget din pakke, så kontakt os, og vi vil hjælpe dig med det samme.

Den vare, jeg gerne vil købe, er ikke på lager?

Øv! Selvom vi gør alt, hvad vi kan, for altid at ha’ godt fyldt op på lageret, kan det ske, at enkelte varer er udsolgte. Du er altid velkommen til at kontakte os, så kan vi give dig en status på, hvornår varen igen er på lager.

Den vare, jeg har købt, er defekt

Øv! Det er slet ikke i orden, og derfor skal du naturligvis have den ombyttet. Kontakt os, og så sørger vi for, at du får en ny vare, så snart vi har modtaget den defekte. Du finder vores kontaktoplysninger her. Du kan i øvrigt læse alt det praktiske vedr. returnering og ombytning i vores vilkår & betingelser. Mambeno er certificeret med e-mærket, så du kan være helt sikker på, at vi lever op til alle landets love og regler – og lidt til!

Jeg vil gerne returnere en vare

Selvom vi er ret vilde med de ting, vi sælger på mambeno.dk, synes vi også, det er helt ok at fortryde et køb. Også efter den 14 dages fortrydelsesperiode, som loven foreskriver, er udløbet. Og da det er mega irriterende at overskride en tidsfrist med en dag eller to og dermed ikke kunne returnere sit produkt, har du hos Mambeno et helt år til at fortryde dit køb. Hos os kan du nemlig returnere dine varer 365 dage efter du har købt dem, så længe de bare er ubrugte og i original emballage.

Du kan læse alt det praktiske vedr. returnering og ombytning i vores vilkår & betingelser. Mambeno er certificeret med e-mærket, så du kan være helt sikker på, at vi lever op til alle landets love og regler – og lidt til!

Generelt

Hvordan kommer jeg i kontakt med jer?

Vi har forsøgt at gøre det så nemt som muligt for dig at kontakte os. Du kan ringe, skrive, chatte – og sender du en due skal vi nok også tage imod den! Vi bestræber os på altid at svare indenfor 24 timer. Du kan finde al kontaktinfo her.

Hvorfor koster Mambeno penge?

Mambeno er Danmarks første og største madplansservice til børnefamilier med både aftensmad og madpakker. Alle vores opskrifter og madplaner er udviklet og sammensat af rigtige mennesker, og hos os får du rigtige billeder af al vores mad og alle madpakker, så du kan se, hvordan retterne ser ud. Vi lader ikke en computer gøre arbejdet. Udover udvikling af opskrifter og madplaner, bruger vi meget tid på at teste vores mad på rigtige børn. Derfor koster det ca. 1,5 krone om dagen at abonnere på Mambenos madplaner.

Jeg har glemt mit password

Bare rolig! Det sker også for os… Når du kommer til log-in siden, skal du klikke på “glemt password”, så sender vi dig en mail med oplysninger om, hvordan du laver et nyt password.