De lækreste æbleskiver med Nutella

Ingredienser

  • 3 stkæg
  • 75 gramsukker
  • 3 tskvaniljesukker
  • 1 tsknatron
  • 0.5 tskbagepulver
  • 0.5 tsksalt
  • 50 gramsmør
  • 6 dlkærnemælk
  • 325 gramhvedemel
  • 1 stkøkologisk citron
  •  Nutella
Føj til indkøbsliste
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Alt det andet

De lækreste æbleskiver med Nutella

I samarbejde med

4.3, Mambeno-favorit!

Vi ved godt, at man i gamle dage fyldte æblestykker i midten af æbleskiverne, men de smager nu engang (endnu) bedre med Nutella! Tag ungerne med i køkkenet og lav denne vanedannende version af klassikeren - det vil I ikke fortryde. Ungerne kan selv lave en del af dejen - men det kræver lidt voksenhjælp at stege dem. Vi har selvfølgelig også opskriften på æbleskiver i den klassiske udgave. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 3 stkæg
  • 75 gramsukker
  • 3 tskvaniljesukker
  • 1 tsknatron
  • 0.5 tskbagepulver
  • 0.5 tsksalt
  • 50 gramsmør
  • 6 dlkærnemælk
  • 325 gramhvedemel
  • 1 stkøkologisk citron
  •  Nutella

Fremgangsmåde

1. Skil æggene i blommer og hvider i hver deres skål. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker, natron, bagepulver og salt sammen for fuld drøn i en røremaskine eller med en elpisker.

2. Smelt smørret i en gryde eller i mikroovnen - husk at dække det til, så det ikke sprutter. Tilsæt skiftevis kærnemælk og mel og pisk, til der ikke er flere klumper. Tilsæt til sidst smeltet smør og revet citronskal og bland det i dejen. Selve citronen skal ikke bruges - den kan du gemme i køleskabet.

3. Lad dejen hvile tildækket i ti minutter. Pisk i mellemtiden hviderne stive med et helt rent piskeris eller i en røremaskine. Vend forsigtigt hviderne i dejen og varm æbleskivepanden op.

4. Kom et lille stykke smør i hvert hul og fyld dej i - næsten til kanten. Når dejen hæver op og nemt slipper, vender du æbleskiverne en kvart omgang med en strikkepind eller lignende. Fyld nu ca. en halv tsk. Nutella i midten af hvert hulrum og luk med lidt mere dej - ca. 1 tsk. Vend herefter æbleskiverne, så de bliver bagt på alle sider.

5. Server med flormelis, sukker og syltetøj.

6. Velbekomme!

Tip

Det kan ofte være lidt svært at få æbleskiverne helt runde, men et godt tip er at fylde lidt dej i en plasticflaske med spids tud. Det kan f.eks. en vasket sennepsflaske ell. lign. Du kan også bruge en helt ren plasticsprøjte eller en sprøjtepose med spids tud i enden. Når du steger æbleskiverne, vender du dem første gang kun 1/4 omgang. Sprøjt nu lidt mere dej ind i hulrummet i æbleskiven og vend den forsigtigt. Så bliver de nemmere runde.

Til æbleskiver hører selvfølgelig også gløgg! Og det er ikke kun for voksne. Prøv vores nemme opskrift på børnegløgg - den lækreste gløgg til børn

.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre