Lidt om opskriften
10 min
20 min
De her æggemuffins er virkelig lækre som snack i madpakken! De er super nemme at lave og kan holde sig i flere dage i køleskabet i en tætsluttende beholder. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 1 stkgrøn peberfrugt
- 75 gramkogt skinke
- 50 gramrevet ost
- 10 stkæg
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Forvarm ovnen til 185 grader varmluft.
2 Vask den grønne peber, fjern kernerne og skær den i fine tern. Skær også skinken i tern og riv osten. Bland det hele sammen i en skål eller en dyb tallerken.
3 Pisk æggene sammen i en anden skål med lidt salt og peber. Fordel først fyldet i otte smurte muffinforme og hæld derefter æggemassen over. Bland forsigtigt fyld og æggemasse sammen med en ske. Bag omeletterne i ca. 20 minutter, eller til de er gennembagte og svagt gyldne på toppen.
4 Lad dem køle af og opbevar dem i en tætsluttende beholder i køleskabet - så har du lækre og sunde snacks til madpakkerne til en hel uge :o)
5 Velbekomme!



