Agurke-sushi med laks - perfekte som snacks

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 100 gramgrødris
  • 2 dlvand
  • 1 spskhvidvinseddike
  • 1 tsksukker
  • 3 stkforårsløg
  • 1 stkavocado
  • 100 gramgravad laks
  • 1 stkagurk
  • 100 gramfriskost
  • 25 gramsesamfrø
  •  soya
  •  spisepinde
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Alt det andet

Agurke-sushi med laks - perfekte som snacks

I samarbejde med

Måske du også har set denne snack på TikTok? Sushi med agurk i stedet for tang - som spises som snack. Vi har brugt grødris, som findes i alle supermarkeder. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 100 gramgrødris
  • 2 dlvand
  • 1 spskhvidvinseddike
  • 1 tsksukker
  • 3 stkforårsløg
  • 1 stkavocado
  • 100 gramgravad laks
  • 1 stkagurk
  • 100 gramfriskost
  • 25 gramsesamfrø
  •  soya
  •  spisepinde
  •  bagepapir

Fremgangsmåde

1. Hæld risene i en si og skyl dem meget grundigt. Al den mælkehvide stivelse skal forsvinde. Hæld dem derefter i en gryde og fyld op med vand, så det dækker. Lad risene stå og trække i 20 minutter. Hæld så risene tilbage i sien og skyl dem igen.

2. Hæld risene tilbage i gryden og tilsæt 2 dl vand. Bring risene langsomt i kog. Rør rundt, så de ikke sætter sig fast i bunden og læg låget på. Skru nu helt ned for varmen, så risene akkurat koger. Lad risene koge i 12 minutter uden at løfte på låget.

3. Tag gryden af blusset og lad risene trække i 10 minutter - låget skal stadig være på. Rør hvidvinseddike og sukker sammen i en kop og bland det forsigtigt sammen med risene. Bred nu risene ud på en bageplade beklædt med bagepapir og lad risene køle af, til de er helt kolde.

4. Skyl forårsløgene og skær top og bund af. Skær dem herefter i tynde ringe. Flæk avocadoen, fjern stenen og skær den i skiver. Skær laksen i mindre stykker. Skyl agurken og skræl den langs hele agurken, til du har lange bånd - brug et mandolinjern eller kartoffelskræller. Dup strimlerne tørre med lidt køkkenrulle.

5. Læg agurkebåndene med overlap, så du til sidst har en agurkebund - ligesom en tangplade til traditionel sushi. Smør agurkebunden med lidt friskost og top med risene. Risene skal ligge i et tyndt lag. Undlad dog at komme ris på de øverste 2 cm af agurkebunden.

6. Læg forårsløg, avocado og laks i en "pølse" på tværs af den nederste tredjedel af risene. Rul derefter rullen sammen så stramt som muligt. Læg den færdige rulle på et spækbræt med lukningen nedad. Lav evt. en rulle mere, hvis du har ingredienserne til det. Skær rullen i skiver af ca. 1.5 cm.

7. Server agurke-sushien med soya og sesamfrø. Velbekomme!

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre