Bananstykker med havregryn og chokolade

Ingredienser

( Ca. 14 stk. )

  • 3 stkbananer
  • 225 gramhavregryn
  • 100 grammørk chokolade
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Med kun tre ingredienser kan du lave de her bananstykker på meget kort tid. De indeholder kun bananer, havregryn og hakket chokolade og er perfekte som snacks i madpakken eller i ulvetimen. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 185 grader varmluft.

2. Skræl bananerne, del dem i grove stykker i en skål og mos dem godt med en gaffel sammen med havregrynene. Hak chokoladen i mindre stykker og bland det i dejen.

3. Fordel ca. en spiseske dej på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan evt. samle dem lidt med fingrene. Bag dem i ca. 20 minutter.

4. Lad bananstykkerne køle af - og så må der guffes! Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn mose bananerne med en gaffel. De kan også hakke chokoladen med en børnevenlig kniv.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre