Lidt om opskriften
35 min
0 min
I dag serverer vi en lækker vegetarret med bagt blomkål vendt i barbecue sauce, ovnkartofler, bønnehummus og nektarinsalat. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramkartofler
- 0.75 stkblomkål
- 70 grambbq sauce
- 0.5 stkicebergsalat
- 300 gramnektariner
- 75 gramsalatost i tern
- 1 stkcitron
- 1 dåsesorte bønner på dåse
- 1 fedhvidløg
- 1 spskspidskommen
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
2 Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i både. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem i lidt olivenolie, salt og peber. Bag dem i ca. 25 minutter.
3 Fjern bladene fra blomkålen og skær den i små buketter. Vend dem i barbecue saucen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag blomkålen i ovnen i ca. 20 minutter.
4 Skyl icebergsalaten og skær den i strimler. Skyl nektarinerne, fjern stenene og skær dem i tynde både. Tilføj salatost og bland salaten med lidt olivenolie, salt, peber og saften fra en citron.
5 Dræn de sorte bønner og hæld dem i en høj beholder sammen med hvidløg og spidskommen. Blend med en stavblender, til du har en glat og lækker bønnehummus. Smag til med salt og peber.
6 Server den bagte barbecueblomkål med kartofler, bønnehummus og nektarinsalat. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til skære nektariner i skiver. De kan også dække et fint bord.



