Bøf med kartofler, pesto og parmesan

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 20 stkcherrytomater
  • 600 gramsmå kartofler
  • 4 stkbøffer
  • 1/2 stkcitron
  •  parmesan
  •  rucola eller anden salat
  •  pesto
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Bøf med kartofler, pesto og parmesan

I samarbejde med

4.6, Mambeno-favorit!

Her får du opskriften på en super lækker weekendret - Italian style - der både er god som gæstemad, og når familien skal forkæles lidt ekstra. Brug de bøffer, du bedst kan lide. Vi har brugt Lidls middagsbøffer, der både er til at betale og smager rigtig godt. Her serveret med pesto, parmesan, bagte cherrytomater og de lækreste stegte kartofler. God fornøjelse :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 20 stkcherrytomater
  • 600 gramsmå kartofler
  • 4 stkbøffer
  • 1/2 stkcitron
  •  parmesan
  •  rucola eller anden salat
  •  pesto
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Skyl cherrytomaterne. Læg dem i et ovnfast fad, dryp dem med lidt olivenolie og krydr med salt og peber. Har du lidt balsamicoeddike i køkkenet, så dryp lidt af det over også. Det smager super godt, men kan sagtens undlades.

3. Stil tomatfadet i ovnen med 1/2 cm vand i bunden og bag tomaterne i ca. 20-30 minutter, mens du laver resten. Tomaterne skal være lækre og bløde, når du tager dem ud.

4. Kog kartoflerne til de er næsten møre - det tager ca. 10-15 minutter, alt efter størrelsen. Hæld vandet fra. Giv nu kartoflerne en hurtig tur på panden i lidt olivenolie, til de har fået farve. Krydr med salt og peber.

5. Krydr bøfferne og steg dem i lidt olivenolie på en pande - eller giv dem en tur på grillen, hvis vejret er til det.

6. Lad bøfferne trække utildækket i fem-ti minutter, inden du skærer dem. Så forbliver så meget af saften i kødet som muligt.

7. Skyl rucolaen og fordel den på tallerkenerne og dryp med lidt olivenolie og citronsaft - og evt. lidt balsamicoeddike, hvis du har. Fordel kødet i skiver ovenpå. Dryp med pestoen og slut med revet parmesan på toppen. Server med de lækre bagte tomater og stegte kartofler som tilbehør. Velbekomme :o)

Tip

Selvom du kan købe parmesanflager i poser, er det billigst at købe et helt stykke ost i supermarkedet og rive det selv. Og så smager det også meget bedre. Vælg evt. Grana Padano. Det er ikke ægte parmesan, men er billigere og smager næsten lige som den ægte vare.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre