Lidt om opskriften
30 min
0 min
Det lyder måske mærkeligt at komme syltede rødbeder i en bolognese, men det smager simpelthen SÅ godt! De giver et både sødt og syrligt twist til retten, som vores børn elsker. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 5 stkforårsløg
- 1 fedhvidløg
- 250 gramchampignon
- 10 stksyltede rødbeder
- 500 gramhakket oksekød
- 1 spskpaprika
- 1 dåsehakkede tomater
- 1 spsktørret oregano eller timian
- 70 gramtomatpuré
- 1 dlvand
- 250 gramfuldkornspasta
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Skyl, rens og skær forårsløgene i ringe - brug også gerne de grønne toppe. Hak hvidløget fint. Rens champignonerne og skær dem i kvarte. Hak rødbederne fint.
2 Brun forårsløg og hvidløg af i en stor dyb pande eller i en gryde i lidt olivenolie. Tilsæt champignoner og rør godt. Tilsæt hakket oksekød, paprika og rødbeder og lad hele molevitten blive godt brunt på alle sider.
3 Tilsæt nu hakkede tomater, oregano, tomatpuré og vand og lad bolognesen simre under låg, så længe du har tålmodighed til det. Minimum 10 minutter - gerne længere. Husk dog løbende at tjekke, om der er væde nok. Er bolognesen ved at koge tør, tilsætter du blot lidt vand.
4 Kog imens pastaen efter anvisningen på pakken.
5 Smag bolognesen til med salt og peber og server på toppen af den dampende varme pasta - evt. drysset med lidt revet ost og grønt, hvis du har det på lager. Undlad dog grønt drys til børn under 3 år.
6 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn rense champignonerne og skære dem i kvarte. Hvis I har et forklæde (det bliver I glade for!), kan de også sagtens hakke rødbederne.



