Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker bowl med kyllingekebab, kartoffeltern bagt i ovnen, spidskål, tomater, agurk, syltede rødløg og oliven. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramnye kartofler
- 0.5 stkspidskål
- 3 stktomater
- 0.5 stkagurk
- 300 gramfærdig kyllingekebab
- 110 gramoliven m. urter
- syltede rødløg
- dressing efter eget valg
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Skrub og skyl kartoflerne og skær dem i små tern. Kom kartoflerne i et ovnfast fad og vend dem med olivenolie, salt og peber og bag dem i ovnen i ca. 25 min.
3 Snit spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern. Skyl tomater og agurk og skær begge dele ud efter eget ønske.
4 Varm en pande op med olivenolie og steg kebabkødet efter anvisningen på posen.
5 Stil alle ingredienserne på bordet og lad hele familien sammensætte deres egen yndlingsbowl. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle og skrubbe kartoflerne.
Tips til ekstra smag: Top med friske krydderurter.



