Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Her har vi lavet en (næsten) klassisk cæsarsalat med kylling, parmesanost og croutoner. Dressingen har vi lavet lidt anderledes med kapers og østerssauce i stedet for ansjoser, der ikke kan fås alle steder. Har du ansjoser på lager, kan du sagtens bruge dem. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Salat
- 4 skivefuldkornstoastbrød
- 350 gramkyllingeinderfilet
- 1 stkromainesalat
- 50 gramparmesan
- salt
- peber
- bagepapir
- Dressing
- 80 grampasteuriserede æggeblommer
- 0.5 dlolivenolie
- 0.5 fedhvidløg
- 0.5 stkcitron
- 1 spskkapers
- 1 spskøsterssauce
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 190 grader varmluft og skær toastskiverne i små terninger. Vend dem med lidt olivenolie og krydr med salt og peber. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. ti minutter, til de er sprøde og lækre. Vend dem undervejs.2
Brun kyllingefileterne af i olivenolie på en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Krydr med salt og peber og steg dem færdige i ovnen i ca. 10 minutter, til de er gennemstegte.3
Skyl imens salaten, riv den i grove stykker og læg det i en skål.4
Lav den særlige cæsardressing ved at blende pasteuriserede æggeblommer, olivenolie, hvidløg, lidt citronsaft, kapers og østersauce. Smag til med citronsaft, salt og peber.5
Bland salaten med dressingen. Skær kyllingen i skiver og læg dem på toppen sammen med brødcroutoner, parmesanen, som du høvler med en kartoffelskræller el. lign., lige inden servering. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære toastbrødet i tern. De kan også hjælpe med at røre dressingen og smage den til.
Mere smag: Du kan også tilsætte stegt bacon, tomater og andre grøntsager til salaten.