Chili sin carne med tortillachips og creme fraiche

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 0.5 spskpaprika
  • 0.5 spskspidskommen
  • 0.5 spskstødt kanel
  • 2 dåsehakkede tomater
  • 20 grammørk chokolade
  • 1 spsktørret oregano
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 1 dåsesorte bønner på dåse
  • 1 dåsekikærter
  • 200 gramfrosne majs
  • 3 stkfuldkornstortillas
  • 2.5 dlcreme fraiche 9 %
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En lækker chili sin carne - altså en chili con carne uden kød. Vi har brugt kikærter, sorte bønner og majs. Retten serveres med hjemmelavede tortillachips og creme fraiche. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Varm en gryde op med olivenolie og svits løg, hvidløg, paprika, spidskommen og kanel. Tilsæt hakkede tomater, chokolade, oregano og bouillon og lad det hele simre.

2. Kom sorte bønner og kikærter i en si og skyl dem i koldt vand. Tilsæt sorte bønner, kikærter og majs. Lad retten simre så længe som muligt og husk at røre undervejs. Smag til med salt og peber.

3. Tænd nu ovnen på 175 grader varmluft.

4. Pensl tortillapandekagerne med olivenolie og skær eller klip dem i trekanter. Fordel stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med salt.

5. Bag tortillachipsene i ovnen i ca. 7 min. til de er gyldne og sprøde.

6. Server chili sin carne i skåle med hjemmelavede tortillachips og creme fraiche på toppen. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle de sorte bønner og kikærterne. Ekstra smag: Top med frisk chili, lime og friske koriander.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre