Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
30 min
Ventetid
30 min
En super lækker sommerret, der både kan laves i ovnen eller på grillen, hvis vejret er til det! God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 2 stkøkologisk citron
- 1/2 dlolivenolie
- 1 spsksoya
- 1 fedhvidløg
- 6 stkkyllingeoverlår
- 125 gramsmør
- 1/4 pakkebredbladet persille
- 700 gramkartofler
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 200 grader varmluft - eller fyr op under grillen, hvis vejret er til det.2
Riv skallen af den vaskede citron på den fine side af et rivejern. Bland halvdelen af citronskallen med olivenolien, soya, presset hvidløg og al citronsaften. Krydr med salt og peber. Hæld marinaden i en frysepose sammen med kyllingestykkerne og bind knude. Massér marinaden ind i kyllingen og læg posen i køleskabet i 10 minutter, mens du laver persillesmørret. Hvis du har god tid, kan du lade kyllingen marinere fra om morgenen eller aftenen før.3
Skær smørret i grove tern og varm det i en skål i mikroovnen i 5-10 sekunder på fuld effekt, så det bliver blødt. Bland smørret med vasket, hakket persille og resten af citronskallen. Læg persillesmørret i en pølse på et stykke bagepapir. Rul sammen og buk enderne, så du får en rulle. Læg den i fryseren, indtil maden er klar.4
Tag kyllingestykkerne ud af posen og lad marinaden dryppe fra. Læg stykkerne i et ildfast fad og dup med lidt køkkenrulle. Krydr dem godt med salt og peber. Husk at vaske fingre! Skær den anden citron i skiver og læg en citronskive på toppen af hvert kyllingestykke. Steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, eller til skindet er sprødt, kødsaften klar og kødet lyst og ikke lyserødt. Hvis vejret er til det, smider du bare kyllingerne på grillen og lader dem stege i et fad eller en foliebakke ved indirekte varme med låg på. Hold godt øje og pas på, der ikke går ild i olien! Hvis ikke du har en grill med låg, bliver skindet ikke så sprødt - men du kan sagtens grille dem alligevel. Husk blot at vende kyllingen jævnligt.5
Kog imens kartoflerne i saltet vand og server med den citronmarinerede kylling og persillesmør. Velbekomme :o)