Lidt om opskriften
35 min
0 min
Rødspætter paneret i cornflakes bliver knasende sprøde og smager super godt. Vi serverer retten med citronkartofler, mango- karrydressing og bagte bønner og rødløg. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 4 stkrødløg
- 400 gramfrosne bønner
- 750 gramkartofler
- 200 gramcornflakes
- 1 stkæg
- 225 gramrødspættefileter
- 1 stkøkologisk citron
- 3 spskkarry- og mangodressing
- salt
- peber
- olivenolie
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Skær rødløget i halve, smør dem med olie på toppen og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend bønnerne i olie og læg dem på samme bageplade som løgene. Bag dem i 20-25 minutter.
3 Skrub kartoflerne og skær de store i halve. Kog dem i saltet vand til de er møre. Du kan tjekke, om de er møre ved at stikke en gaffel i dem. Når kartoflerne slipper, er de færdige.
4 Kom cornflakes i en pose og lad ungerne give dem en ordentlig byge velrettede håndkantsslag! Bland nu cornflaksene med salt og peber og hæld dem ud på en flad tallerken.
5 Pisk ægget sammen i en dyb tallerken. Hvis rødspætterne er store, så halver dem og vend dem først i æg, så det er godt fordelt på alle stykker. Vend dem herefter i de knuste cornflakes. Steg dem på en pande i olivenolie.
6 Riv skallen af den skyllede citron og bland skallen med saften fra citronen, lidt olivenolie, salt og peber. Bland citrondressingen med kartoflerne eller hæld den i en skål, hvis ikke alle om bordet bryder sig om citronkartofler.
7 Server de knasende rødspætter med citronkartofler, karry- og mangodressing og bagte bønner og løg. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad ungerne knuse cornflakesene i posen.



