Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker cremet gryderet med kylling i tern, snackpeber, squash, løg, paprika, karry og cremefine. vi serverer retten med ris - vælg gerne fuldkorn men vær opmærksom på længere kogetid. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 1 stkløg
- 3 stksnackpeber
- 0.5 stksquash
- 0.5 spskpaprika
- 0.5 spskkarry
- 300 gramfersk kylling i tern
- 1 dåsehakkede tomater
- 2 dlcremefine 15%
- 1 terninghønsebouillon
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog risene efter anvisningen på pakken.
2 Pil skrællen af løget og skyl og rens snackpeber og squash. Skær løg, snackpeber og squash i små tern.
3 Varm en gryde eller dyb pande op med olivenolie og svits paprika og karry heri. Tilsæt kylling i tern og brun dem af. Tilsæt løg, snackpeber og squash og steg det hele i ca. 5 min.
4 Tilsæt hakkede tomater, cremefine og bouillon og lad det hele simre i ca. 20 min. Smag til med salt og peber.
5 Server den cremede kyllingegryde med dampende varme ris og top evt. med friske krydderurter, hvis du har det på lager. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af løget.
Ekstra smag: Top med friskhakket purløg.



